Alle indlæg af OldGirls

God holdindsats og godt løbearbejde

Vorgod – Barde – BOB

Kampen startede med lidt spil frem og tilbage, men det er Vorgod-Barde som får scoret på et langskud uden chance for Mai i målet. Men herefter får BOB overtaget kampen. Først er det et godt opspil, hvor Lena finder Pernille, som sikkert scorer. Kort efter fanger BOB bolden på midten, og Birgitte der får skudt bolden i mål. Efter lidt spil frem og tilbage, er det Lena der tager en god tur op af kanten, og finder Birgitte som banker bolden i mål. Herefter er det Lena selv, som får scoret, efter Maria tager en god tur op igennem banen, og spiller hende fri. Inden pausen er det Anne, som får scoret, efter et godt forarbejde af Pernille.

Vorgod-Barde satte en ekstra mand ind, da BOB var foran med tre, hvilket gav rigtig meget løbearbejde. Men damerne dækkede godt op, selvom de konstant var en mand i undertal. De kom frem til flere gode chancer, men det lykkes desværre ikke at få scoret igen. I stedet var det Vorgod-Barde, som inden slutfløjt, får scoret.

Igen var det en kamp, hvor alle damer kæmpede godt, og fik løbet en del. Kampens spiller blev Pernille, som gjorde det rigtig godt foran og var god til at holde på bolden, så BOB kunne komme frem til chancer.  

Målrig start på sæsonen

Damerne startede ud en blæsende og regnfuld aften. Brande pressede godt på, og kom foran efter et godt skud af Lena. Kort efter er det Line, som får scoret på et hjørnespark. Mejdal presser også godt på, og Jane redder en friløber og et par store chancer. Efter pausen er det Anne som bliver spillet fri af Lena, som scorer.

Herefter har BOB en dårlig periode på 7 min. hvor Mejdal får scoret fire mål. Herefter har BOB stadig chancer, men får ikke scoret på deres chancer. Birgitte får dog tilkæmpet sig et straffe, som Maria sikkert sætter op i hjørnet. Desværre får Mejdal scoret på en kontra kort inden slutfløjt. Jane spillede en stor kamp med gode store redninger og blev kampens spiller.

Anden kamp var på udebane i Spjald mod et ungt hold. Kampen var kun nogle minutter gammel, da Spjald får scoret på en chance. Kort efter fik damerne også en skade, så de spillede uden en udskifter resten af kampen. Spjald får scoret på endnu en chance, men så vågner BOB op. Her får de scoret 1,2 og 3 mål inden pausen. Anden halvleg byder også på mange mål – tre mål af BOB og Spjald. En god sejr, som virkelig var en god holdindsats, hvor alle gav sig 120%, selvom flere spillere blev småskadet, og knap kunne løbe til sidst.

Anne kæmpende godt foran, og scorede tre flotte mål, hvilket også gav hende en titlen som kampens spiller.

To gode kampe og en første plads i hus

Ikast – BOB

Som altid, når Ikast venter, en kamp med god fight. Det samme gjorde sig gældende denne gang. Spillet var meget frem og tilbage. Først er det Ikast som kommer foran, og kort efter er det Pernille, som fanger en lang bold frem og får udlignet. Efter spil og chancer i begge ender, er det Ikast som får scoret igen. Dog tager det kun et minut, før Pernille igen scorer, efter hun får fat i bolden efter et godt skud udefra fra Lena. Inden pausen er det Maria, som scorer på et godt spark udefra. Efter pausen er det BOB som har det meste spil, men som desværre ikke får scoret på deres chancer. I stedet lykkes det Ikast at lave gode omspil på de brændte chancer, og fik scoret fire mål på dette. Så selvom spillet og de fleste chancer var på BOBs side så endte det desværre i sæsonens første nederlag. Kampens spiller blev en hårdt kæmpende Mette.

BOB – Karstoft

På en varm tirsdag aften tog damerne hjemme imod Karstoft. BOB var meget klar fra start og efter 5 min. havde de scoret tre mål. Først er det Birgitte som scorer på et langskud, dernæst er det Maria der ligeledes får scoret på endnu et langskud. Til sidst er det Pernille der efter et godt angreb, får scoret med venstre benet. BOB fortsætter presset og så er det Anne, der også scorer på et langskud. Inden pause er det Maria, der igen scorer. Denne gang ude fra midten, direkte på et frispark, hvor hun banker bolden i mål. Efter pausen er der pres i begge sider, men det er kun Karstoft der får scoret på et frispark, uden chance for Jane, som bliver blændet af solen. Kampen var en igen en rigtig god hold indsats, men kampens spiller blev den dobbeltmålscorer Maria.

Kampens resultat gjorde også, at damerne nu er sikker på første pladsen i puljen med to kampe tilbage.

Solid fight og god holdindsats

Torsdag drog damerne til Karstoft med blot syv spillere. De vidste det ville blive en hård kamp, som ville kræve kræfter, specielt uden udskiftere. Men BOB viste hele kampen igennem en god holdånd, og kæmpede godt. Idet der ingen var på sidelinjen, er detaljerne også undladt. Der var gode kampe, både helt fremme, men også nede bagved. Damerne udnyttede de spilstod der var i kampen til at få lidt luft, og var gode til at overlappe hinanden, hvis andre tog med op i angrebet. Og da Karstoft satte en ekstra spiller ind ved 3-0, fortsatte de med at spille det fornuftige spil og holde hovederne kolde. Kampens målscorer var Birgitte med to, Maria, Pernille og Michele med et mål hver.

Kampens spiller enten også med at være spillere, idet Pernille, Michele samt Maria fik lige mange stemmer.  Alt i alt en virkelig god holdindsats.