Brande Old Girls fortsætter sejrsstimen

Tirsdag den 6. maj hjemme mod Karstoft

Endnu engang var Brande klar fra start. Kampen var end ikke 1 minut gammel inden Malene Søgaard sendte bolden på Karstofts overligger. De næste 12 minutter fortsætter med spil mod 1 mål – Karstofts. Meget flot spil, men bl.a. ping pong mellem Pia Holt Kjærgaard og Malene Søgaard. Mellem Pia Holt Kjærgaard og Pernille Jakobsen. Men desværre uden held.

Vi skulle hen til kampens 12. minut før det første mål faldt. Det er Karstofts keeper der med et udspark rammer Mette Jørgensen på midten af banen. Hun tager et træk fremad og sender bolden mod mål. Den sejler ned i det fjerneste hjørne 1-0 til Brande. Meget fortjent.

Et par minutter senere er Mette Jørgensen igen på spil. Hun sender en lang bold frem til Pia Holt Kjærgaard, der først afdribler en modstander, inden hun takler sig forbi en anden og prikker bolden forbi keeperen til 2-0.

1. halvleg fortsatte med chancer til Brande, mens Karstoft forsøgte sig på kontra.

2. halvleg startede med en stor chance til Karstoft, hvor Jane Sandfeld måtte helt ned og hente bolden. Men det skræmte nu ikke Brande pigerne. Et par minutter senere fik vi straffe. Malene Søgaard sendte bolden ind over og den endte hos Pia Holt Kjærgaard, som helflugtede bolden i kassen med venstre benet 3-0.

Et par minutter senere er de 2 på spil igen. Malene Søgaard i høj fart fremover, men den sidste aflevering til Pia Holt Kjærgaard blev lidt for hård. På efterfølgende udspark fra keeperen endte bolden igen i Karstofts felt, hvor det lykkedes Pia Holt Kjærgaard at presse en Karstoft spiller til at lave selvmål 4-0.

Men Karstoft ville også være med og kommer i kontra, hvor Jane Sandfeld er alene med en Karstoft spiller. Det lykkedes Jane Sandfeld at presse spilleren til at afslutte forbi kassen. På det følgende udspark fra Mette Jørgensen endte bolden hos Line Kaasbjerg Svensson, som fik presset til et hjørnespark. På efterfølgende hjørnespark ramte Malene Søgaard Lisbeth Biltoft perfekt i hovedet og hun scorer sikkert til 5-0.

Herefter er der chancer til begge hold. Karstoft tager Jane Sandfeld sig af, mens det ikke lykkedes Brande pigerne at score yderligere. Men endnu en flot kamp.

Kampens spiller blev Mette Jørgensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Camilla Mikkelsen, Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Pia Holt Kjærgaard, Lisbeth Biltoft, Rikke Frank, Malene Søgaard og holdleder Pia Pedersen.

Oldboys +40 spillede til et mål.

Brande Senioroldboys +40 hold var mandag d. 5. maj ude at spille mod Sunds IF. Fra kampens start satte de unge Brande drenge sig på spillet og dette forblev sådan resten af kampen. Efter 3. minutter spillede Michael ”Summe” Husum en stikning i dybden til Nicolaj Eg som alene med målmanden scorede sikkert til 1-0. Brande fortsatte presset og det blev til 2 mål yderligere inden halvlegen på lidt fumleri af Sunds målmanden, først scorede Søren Prøhl til 2-0 og kort efter fordoblede Nicolaj Eg hans målscore til 3-0 inden drengene gik til pausen.

Anden halvleg var stadig spil til et mål, men trods flere chancer blev det kun til et mål, da forsvarsspilleren Jens ”Slagter” Sørensen spillede sig selv igennem til en friløber, som han scorede sikkert på til kampens resultat 4-0. Holdet er max. point efter 2 kampe og en målscore på 8-0.

Kampens spiller blev suverænt Henrik ”Skytte” Mortensen (Gamekeeper) som allerede inden kampen havde sagt, han gav smørrebrød efter kampen, om det så var årsagen til de mange stemmer er stadig uvis.

Næste kamp for +40 holdet er mod de evige rivaler fra Ikast FS på hjemmebane på Brande Stadion mandag d. 12. maj kl. 19,00.

 Dagens spiller Henrik "Skytte" Mortensen

Kølkær 4 BOB 3 BOB vandt 2-5

Torsdag var +55 på besøg hos Kølkær – BOB kom ikke godt fra start – men to store redninger af Klaus forhinder Kølkær at komme foran
Kort tid efter kom BOB foran på et selvmål det blev 0-2 da Peter M blev spillet fri ag Åge – Det blev 1-2 af Bjarne V – Max fik scoreret til 1-3
inden pausen – Kølkær kom på 2-3 i staten af anden halvleg – men et selvmål og et straffe som blev sat i af Åge endte kampen med en sejer til BOB på 2-5
Fidusen gik til Max
Næste kamp er hjemme mod Lind OB

Sikker sejr i Tulstrup

Som ventet havde Brande Oldboys Veteraner +45-hold ikke de store problemer med at sikre sig sejren i torsdagens kamp i Tulstrup. Efter blot 5 minutters spil gjorde Per Jørgensen det til 1-0 med sin anden sæsontræffer, og 2 minutter senere gjorde Mikael Lund ham kunststykket efter, da Ole Thisgaard elegant hoppede over Kaj Varisbøls tværaflevering. Samme Kaj Varisbøl nåede at ramme tværribben, inden der var spillet 10 minutter, hvorefter intensiteten dalede markant. 5 minutter før pausen blev det dog 3-0, da Ole Thisgaard fulgte op på Brian Dahls frisparksforsøg, men i 2. halvleg lykkedes det utroligt nok for Tulstrup at trække yderligere tempo ud af kampen ved at trille bolden godt rundt. Midt i halvlegen lykkedes det dog Ole Thisgaard at øge til slutresultatet 4-0 på hovedstød, da Kim Tranholm forlængede Ole Radoors hjørnespark til ham.
Kampens spiller blev netop Ole Radoor, der distribuerede bolden rundt med vanlig autoritet.

Blot et spark fra tredie halvleg