BOB +40 tabte til Herning Fremad

Efter at have vundet de 3 første kampe, måtte BOB +40 holdet gå fra banen uden point. Ikke ligefrem fortjent, når man kigger på spil og chancer, men det handler jo om at lave mål og det magtede Herning Fremad.

Det startede ellers godt for Brande, som allerede efter 1. minut var tæt på. Et frispark fra siden sparkede Torben Kjærgaard Jakobsen på overliggeren. Brande sad total på spillet og kom også frem til en masse halve chancer, dog uden for alvor at blive farlige. Det blev Herning til gengæld efter 12 min. Et langt spark fra forsvaret blev headet videre og vupti så var Herning angriberen alene med målmand Kim Lauritsen. Herning scorede sikkert på friløberen og ganske ufortjent var Brande nu bagud.

Resten af halvlegen gik som starten af kampen. Brande på boldene og Herning levede på deres farlige omstillinger. Utroligt nok lykkedes det ikke for Brande at score, det var ellers ikke chancer der manglede. Samtidig blev mange af de ellers normal farlige indlæg sparket bagved mål eller direkte ind til en Herning forsvarer.

Anden halvleg startede rigtig skidt for Brande. Herning Fremad brød et opspil og i løbet af 3 afleveringer lå bolden bagved Kim i BOB målet. Så var det for alvor op af bakke på en dag hvor intet fungerede på modstanderens sidste tredjedel af banen.

Det skal dog retfærdigvis siges, at Lars Poulsen får reduceret efter en suveræn tværpasning fra Kenneth Lauridsen, som var venligst udlånt fra +45 holdet. Allan Kjærgaard blev fortjent kåret til man of the match.

Det hele endte med et 2-1 nederlag. Brande kunne i aftenens kamp lære af Herning hvad effektivitet betyder. De havde vel 4 skud på mål og scorede på 2.

Næste kamp er mandag den 26-05 hjemme imod Bording kl. 19.

Vildbjerg fik klø

+ 55 rejste sig igen med en stor sejer ude mod Vildbjeg. Det blev til en sejer på 11 – 2 til BOB.
Åge k 3 Max S 5 Ove P 2 Peter M 1.
Det var spil til et mål kampen igennem – der var ikke meget modstand Vildbjeg den ene mål de fik var
med hjælp fra målmand Jens B snød en spille men havde overset at der var en mere som let kunne skubbe den løse bold i mål
Der var 3 som delte fidusen Åge K – Peter M – Ove P

Effektive veteraner

Det var +45-rækkens to tophold, der tørnede sammen, da Vildbjerg torsdag lagde græs til opgøret mod Brande Old Boys. Inden der var spillet et kvarter havde gæsterne allerede været tvunget til at benytte begge deres udskiftningsmuligheder, mens hjemmeholdet gav flere prøver på deres varemærke, hurtige omstillinger. Således slap en Vildbjerg-angriber alene igennem med Ken Pedersen, som lidt senere måtte have hjælp fra overliggeren for at holde buret rent. 5 minutter før pausen gik den ikke længere: Vildbjerg kom foran 1-0 direkte på frispark fra 25 meters afstand.

Først midt i 2. halvleg kom gæsterne frem til deres første egentlige chance, da Ole Radoor fandt en helt fri Jeppe Karstoft midt i feltet. Han sendte iskoldt bolden i nettet til 1-1, som også blev kampens resultat, selvom Brande måtte spille med en mand i undertal i slutfasen efter et gult kort til Kim Tranholm.
Kampens spiller blev Ole Radoor.

Brande Old Girls under pres

Tirsdag den 13. maj ude mod Herning IK

Det var et anderledes spændt Brande hold som godt vidste at kampen i dag ville vise hvem der kom til at ligge i toppen af puljen.

Brande pigerne kom heller ikke alt for godt fra start. Det hele var lidt famlende og der blev ikke markeret tæt nok på Herning pigerne, hvorfor det også blev Herning IK der scorede det første mål på hovedstød. Og det blev ikke meget bedre. 2 minutter senere opsnapper en HIK spiller bolden på midten og hamrer bolden i mål til 2-0 uden chance for Jane Sandfeld i kassen.

Men heldigvis slog det ikke Brande ud og kort efter spiller Gitte Holt til Malene Søgaard, som kommer fremstormende og hun sender sikkert bolden i mål til 1-2. Og det skulle kun blive bedre for Brande. Dianna Nymark har et flot forsøg med hovedet efter hjørnespark, men desværre lige forbi.

Minuttet efter snyder Lena Jensen en HIK spiller i højre side og sender en perfekt bold ind foran mål til en helt fri Listbeth Biltoft, der nemt kan score til 2-2.

2 minutter senere er det fuldstændig samme senarie – Lena snyder igen den samme HIK spiller og ind foran til Lisbeth Biltoft der igen har fundet den rette plads – 2-3 til Brande. Dette blev også pause resultatet.

2. halvleg var ikke mere end et par minutter gammel inden Lisbeth Biltoft er på den igen. HIK har et udspark fra keeperen, som ender ved Mette Jørgensen. Hun sender bolden op til Lisbeth Biltoft (med hovedet). Lisbeth tager et par træk og da ingen Herning spillere går til hende, så sender hun bolden mod kassen og den rammer perfekt i den ene målhjørne til 2-4.

Men Herning pigerne havde ikke givet op og det lykkedes dem at reducere til 3-4 efter ca. 8 minutters spil. Minuttet efter har de tilmed et skud på overliggeren, men heldigvis havde Jane Sandfeld styr på den.

I den anden ende har også både Trine Gasbjerg Jørgensen og Lena Jensen skud på stolpen, så alt i alt gik det nok ok. Men Brande pigerne kæmpede bravt for at holde stand og hive sejren hjem og det lykkedes. Slut resultatet blev 4-3 til Brande.

Kampen gave i øvrigt debut til Lene Houlberg, som rigtig blev kastet for løverne, men klarede det rigtig flot.

Kampens spiller blev Trine Gasbjerg Jørgensen. Holdet bestod desuden af Lisbeth Biltoft, Lena Jensen, Mette Jørgensen, Dianna Nymark, Jane Sandfeld, Malene Søgaard, Lene Houlberg, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Blot et spark fra tredie halvleg