Vildbjerg fik klø

+ 55 rejste sig igen med en stor sejer ude mod Vildbjeg. Det blev til en sejer på 11 – 2 til BOB.
Åge k 3 Max S 5 Ove P 2 Peter M 1.
Det var spil til et mål kampen igennem – der var ikke meget modstand Vildbjeg den ene mål de fik var
med hjælp fra målmand Jens B snød en spille men havde overset at der var en mere som let kunne skubbe den løse bold i mål
Der var 3 som delte fidusen Åge K – Peter M – Ove P

Effektive veteraner

Det var +45-rækkens to tophold, der tørnede sammen, da Vildbjerg torsdag lagde græs til opgøret mod Brande Old Boys. Inden der var spillet et kvarter havde gæsterne allerede været tvunget til at benytte begge deres udskiftningsmuligheder, mens hjemmeholdet gav flere prøver på deres varemærke, hurtige omstillinger. Således slap en Vildbjerg-angriber alene igennem med Ken Pedersen, som lidt senere måtte have hjælp fra overliggeren for at holde buret rent. 5 minutter før pausen gik den ikke længere: Vildbjerg kom foran 1-0 direkte på frispark fra 25 meters afstand.

Først midt i 2. halvleg kom gæsterne frem til deres første egentlige chance, da Ole Radoor fandt en helt fri Jeppe Karstoft midt i feltet. Han sendte iskoldt bolden i nettet til 1-1, som også blev kampens resultat, selvom Brande måtte spille med en mand i undertal i slutfasen efter et gult kort til Kim Tranholm.
Kampens spiller blev Ole Radoor.

Brande Old Girls under pres

Tirsdag den 13. maj ude mod Herning IK

Det var et anderledes spændt Brande hold som godt vidste at kampen i dag ville vise hvem der kom til at ligge i toppen af puljen.

Brande pigerne kom heller ikke alt for godt fra start. Det hele var lidt famlende og der blev ikke markeret tæt nok på Herning pigerne, hvorfor det også blev Herning IK der scorede det første mål på hovedstød. Og det blev ikke meget bedre. 2 minutter senere opsnapper en HIK spiller bolden på midten og hamrer bolden i mål til 2-0 uden chance for Jane Sandfeld i kassen.

Men heldigvis slog det ikke Brande ud og kort efter spiller Gitte Holt til Malene Søgaard, som kommer fremstormende og hun sender sikkert bolden i mål til 1-2. Og det skulle kun blive bedre for Brande. Dianna Nymark har et flot forsøg med hovedet efter hjørnespark, men desværre lige forbi.

Minuttet efter snyder Lena Jensen en HIK spiller i højre side og sender en perfekt bold ind foran mål til en helt fri Listbeth Biltoft, der nemt kan score til 2-2.

2 minutter senere er det fuldstændig samme senarie – Lena snyder igen den samme HIK spiller og ind foran til Lisbeth Biltoft der igen har fundet den rette plads – 2-3 til Brande. Dette blev også pause resultatet.

2. halvleg var ikke mere end et par minutter gammel inden Lisbeth Biltoft er på den igen. HIK har et udspark fra keeperen, som ender ved Mette Jørgensen. Hun sender bolden op til Lisbeth Biltoft (med hovedet). Lisbeth tager et par træk og da ingen Herning spillere går til hende, så sender hun bolden mod kassen og den rammer perfekt i den ene målhjørne til 2-4.

Men Herning pigerne havde ikke givet op og det lykkedes dem at reducere til 3-4 efter ca. 8 minutters spil. Minuttet efter har de tilmed et skud på overliggeren, men heldigvis havde Jane Sandfeld styr på den.

I den anden ende har også både Trine Gasbjerg Jørgensen og Lena Jensen skud på stolpen, så alt i alt gik det nok ok. Men Brande pigerne kæmpede bravt for at holde stand og hive sejren hjem og det lykkedes. Slut resultatet blev 4-3 til Brande.

Kampen gave i øvrigt debut til Lene Houlberg, som rigtig blev kastet for løverne, men klarede det rigtig flot.

Kampens spiller blev Trine Gasbjerg Jørgensen. Holdet bestod desuden af Lisbeth Biltoft, Lena Jensen, Mette Jørgensen, Dianna Nymark, Jane Sandfeld, Malene Søgaard, Lene Houlberg, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

BOBs +40 hold i sejr over rivalerne fra Ikast FS.

Mandag skulle +40 holdet op i mod Ikast, som inden kampen havde vundet alle deres 3 kampe. Det var et meget motiveret Brande mandskab, som løb på banen imod et på papiret stærkt Ikast mandskab.

Der skulle kun spilles 3 min. inden Brande var farlige. Efter lidt klumpspil faldt bolden ned for fødderne af topscorer Nicolaj Eg, men han blev hægtet. Desværre så kampens gode dommer ikke forseelsen og bolden fra sparket væk af Ikast. Dette var dog kun det første man skulle se af Nicolaj Eg, det skulle vise at blive meget værre for Ikast.

I kampens 6. min fik kampens helt store spiller, Michael Laursen, bolden midt på Ikast banehalvdel og han klappede resolut bolden afsted imod Ikast målet. Bolden brækkede rigtigt meget i luften og scoringen til 1-0 var en realitet. En meget flot scoring af Michael, som spillede en helt igennem fantastisk kamp.

Den intense kamp fortsatte og efter 15 min. slog topscoreren så til. Et langt frispark fra Jens ”Slagter” Sørensen fik lov til at sejle om til bagerste område hvor Nicolaj Eg blot skulle sætte hovedet på til 2-0 føring til Brande.

3-0 blev det også ved Nicolaj Eg. Denne gang efter et præcist slået hjørnespark fra Tøf.
Ikast fik reduceret til 1-3 på et dybdeløb fra Ikast, som gjorde ondt på Brandes forsvar. Scoringen gav Ikast lidt ekstra luft, dog uden at det blev farligt.
3-1 var stillingen ved halvleg.

Heldigvis skulle der blot spilles 5 min. af anden halvleg inden Ikast lukkede kampen. Jo du læser rigtigt, desværre for Ikast var det et selvmål, som betød 4-1 føring til Brande. Eg slog et hårdt og præcist hjørnespark som Ikast forsvareren selv headede i nettet.

Ikast fik pyntet på resultatet efter 55 min. Brandes forsvar viste i den situation hvor vigtig kommunikation er. I denne situation var der desværre ingen kommunikation og en Ikast angriber kunne uhindret heade et ganske ufarligt indlæg ind til 4-2.

Henrik ”Skytte” Mortensen ville det dog anderledes og han scorede et flot mål efter et angreb, hvor Brande spillerne lod bolden køre rundt på banen. Til sidst ender den hos Skytte og han kunne uden problemer passere Ikast målmanden til kampens slut resultat 5-2 udtaler holdleder Torben Jakobsen sig.

Kampen var meget intens hvor ingen af holdene ville gi sig. Heldigvis var der en yderst kompetent dommer, som styrede kampen utrolig godt. Stor ros til ham. Den største ros tilfaldt Michael Laursen, som suverænt blev kampens spiller.

Kampen betyder, at Brande sidder alene i spidsen af puljen. Næste opgave er mandag den 19-5-2014, hvor Brande skal en tur til Herning Fremad.

Blot et spark fra tredie halvleg