Uafgjort i 2. sidste kamp for Old girls

Tirsdag den 30. september ude mod Herning IK

Efterårets 2. sidste kamp var for 3. gang i efteråret mod Herning IK og dagens opgør var meget lige.

Vi skulle helt hen til efter 17 minutters spil inden Brandes første store chance kom. Dianna Nymark sender bolden ind foran på hjørnespark. Ved bagstolpen står Lisbeth Biltoft og hun er lige ved at score, men keeperen redder HIK på en reflex redning som udløser endnu et hjørnespark. Denne gang er det en kort variant fra Dianna Nymark til Trine Gasbjerg Jørgensen. Trine afslutter af 2 gange og HIK keeperen redder igen. Bolden dumper ned foran Lisbeth Biltoft, men hun når ikke at reagere på den og HIK afværger igen.

Kort efter har Trine Gasbjerg Jørgensen et fint spark udefra, men keeperen igen på plads. Brandes sidste chance i 1. halvleg tilfaldt Lisbeth Biltoft, som blev spillet helt fri af Malene Søgaard, men afslutningen sad desværre lige i hovedet på HIK keeperen.

I stedet for er det lige før det lykkedes for Herning IK at score inden pausen. HIK kommer fri på højresiden og får spillet en spiller helt fri foran målet, men heldigvis er Jane Sandfeld på plads i målet og får presset afslutningen over mål. Pause stilling 0-0.

Anden halvleg er ikke mere end 2 minutter gammel inden Trine Gasbjerg Jørgensen fangede en fejlaflevering fra HIK. Hun tager et par driblinger ind foran målet og udplacerer sikkert HIK keeperen til 1-0.

Det slog dog ikke HIK ud og minuttet efter har de også en stor chance, men uden held. Herefter har både Line Kaasbjerg Svensson og Lisbeth Biltoft kontra chancer, men uden mål til følge.

Næste chance tilfaldt Heidi Bønnerup, som afsluttede på en firsttimer på en flot aflevering fra Trine Gasbjerg Jørgensen, men desværre lige i sidenettet. I stedet er det Herning som får reduceret til 1-1 på en kontra. Og allerede minuttet efter er de tæt på at komme foran, men heldigvis var de ikke alt for effektive på dagen.

Herefter har Heidi Bønnerup et par chancer. Hun stjæler bolden fra HIKs bagerste, men afslutningen er lige forbi mål og så en afslutning udefra, men desværre lige på.

Til sidst er Herning lige ved at løbe med det hele på henholdsvis et hovedstød lige ved siden af og en afslutning på overliggeren, men det blev ved 1-1, alt i alt fair resultat med flere store chancer til begge hold.

Kampens spiller blev Lisbeth Biltoft. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Malene Søgaard, Heidi Bønnerup, Camilla Mikkelsen, Dianna Nymark, Trine Gasbjerg Jørgensen, Line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

+ 55 fik uafgjort hjemme mod Herning KFUM

+ 55 fik uafgjort hjemme mod Herning KFUM – der var ikke meget der tyde på at + 55 skulle have point – da kfum spillede godt fra kampstart men Bentgog + 55 i målet
var heldig/dygtig til at tage det KFUM kom med – så + 55 var foran med 2 -0 ved pausen på mål af Peter M og Åge K – efter pausen var det igen KFUM spillede bedst
holdet kom på 2 – 1 midt i halvlegen men + 55 stod godt i forsvaret – som Ove P har gjort nogle gange ” sat en bus foran målet” men det kunne ikke forhindter KFUM i
at komme på 2-2 kort før tid –
Kampens spiller Bentgog.
Sidste kamp er d 2-10 ude mod Bording.

Sen sejr

Torsdag var der lokalopgør på Brande Stadion mellem veteranerne fra Brande Oldboys og Uhre i +45-rækken. Hjemmeholdet fik en perfekt start, da Jens Studsgaard efter 8 minutters spil blev sendt afsted i dybden og sikkert sparkede bolden ind ved roden af den ene stolpe. BOB havde bolden meget, men havde svært ved at få overspillet Uhres højtliggende backkæde dygtigt styret af Arne Eriksen, så stillingen holdt til pausen.
Billedet var ikke meget anderledes i 2. halvleg, men 5 minutter før tid slog Uhre til på deres første reelle chance i kampen. Bolden blev erobret i venstre side og sparket indover til Lars Pedersen, der let kunne heade den i det tomme mål. I næstsidste minut blev Sigurd Kristensen væltet i hjørnet af straffesparksfeltet helt nede ved baglinjen, og efter at have besigtiget åstedet i det tiltagende tusmørke, pegede dommeren på pletten. Sigurd Kristensen omsatte selv straffesparket til 2-1 uden chance for Ejnar Nygaard i Uhre-målet.
Hos Brande delte Torben Mechlenburg og Kim Tranholm stemmerne.

Fortjent revance til Brande Old Girls

Tirsdag den 23. september hjemme mod Ikast KFUM

Tirsdagens hjemmekamp skulle bruges til lidt oprejsning efter en øretæve i sidste kamp mod Ikast KFUM og Brande kom godt fra start og sad på det meste af spillet.

Første chance tilfaldt Lena Jensen efter lidt 1-2 spil med Pia Holt Kjærgaard. Men desværre uden mål. Herefter er det Pia Holt Kjærgaard som får en halv chance efter opspil helt nede fra målspark med forlængelse af Line Kaasbjerg Svensson, men også uden held. Trine Gasbjerg Jørgensen vil også være med og sender bolden lige over målet.

Men efter 12 minutters spil finder Lena Jensen Pia Holt Kjærgaard i dybden med en flot aflevering. Hun sætter ydersiden på og dirigerer bolden forbi Ikast keeperen til 1-0.

Herefter er der et par chancer til henholdsvis Lena Jensen og Trine Gasbjerg Jørgensen uden held, inden Ikast efter ca. 20 minutters spil får deres første reelle chance. Men Jane Sandfeld er på plads i kassen og bolden bliver sendt i sidenettet.

Kort efter har Brande endnu en stor chance. Pernille Jakobsen sender bolden ind foran mål, hvor Pia Holt Kjærgaard står ved bagstolpen. Hun helflugter men rammer desværre lige på keeperen.

Med 1 minut tilbage af første halvleg får Brande tilkæmpet sig et hjørnespark. Det bliver en kort variant og bolden ender til sidst ved Line Kaasbjerg Svensson, som efter et par træk skyder på mål. Bolden bliver pareret, men bolden falder ned foran Pia Holt Kjærgaard, som resolut hamrer bolden ind til 2-0 som også blev pause stillingen.

  1. halvleg fortsatte hvor den slap, med Brande i overtag og allerede efter 2 minutters spil har Lena Jensen den første chance, men desværre lige forbi.

Line Kaasbjerg Svensson får også chancen. Pia Holt Kjærgaard sender bolden frem til en fremstormende Line, men hun når lige akkurat ikke frem med hovedet.

Kort efter er Lena Jensen igen på spil. Hun opsnapper bolden på midten og afdribler et par Ikast spillere og sender bolden sikkert i mål til 3-0.

Pernille Jakobsen vil også være med. Efter en fiks hælaflevering fra Lena Jensen kommer hun fri, men afslutningen ligger desværre lige på keeperen.

Og Lena Jensen er langtfra færdig. Hun opsnapper igen bolden midtpå og sætter tempo. Hun tiltrak et par spillere og kunne derefter spille Lene Houlberg helt fri og hun kunne nemt score sit første mål for Brande Old Girls til slutresultatet 4-0.

Hen mod slutningen af kampen kom Ikast lidt mere med i kampen, men kom takket et rigtig godt spillende Brande hold aldrig rigtig ind i kampen.

Kampens spillere blev Line Kaasbjerg Svensson og Trine Gasbjerg Jørgensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Lene Houlberg, Pia Holt Kjærgaard, Pernille Jakobsen, Camilla Mikkelsen, Mette Jørgensen, Lena Jensen og holdlederne Pia Pedersen og Gitte Holt.

Blot et spark fra tredie halvleg