Efter en god start, hvor BOB efter 2 minutter kom foran 0-1 på mål af Kenno Pedersen, og efter yderligere 2-3 minutter, lykkedes det Preben Sørensen at score til 0-2. Dette holdt indtil starten af 2.halvleg hvor det lykkedes Herning Fremad’s små letbenede folk, at komme på 2-2 inden for de første 10 minutter, og senere bringe sig i front 3-2. Så pressede BOB for at få en udligning, og det lykkedes Jens Larsen at scorede direkte på hjørnespark til 3-3. Herning Fremad overtog så igen spillet de sidste 10 minutter, og scorede 2 gange til slutresultat 5-3.
Der var fremgang at spore i spillet, om det så var fordi vi spillede på kunststofbane kan nemt ske, da bolden ikke har de mærkelige opspring som ellers.
Fidusen gik til Bent Gogge Jensen, som stod en fremragende kamp.
Senioroldboys atter på sejrskurs.
Holdet skulle helst på vinderkurs igen efter sidste uges nederlag i første runde mod Herning Fremad på 3-1.
Holdet spillede mandag d. 20. april hjemme mod Snejbjerg og det blev en kamp med Brande på næsten det hele. Alleredei 1. minut kom hjemmeholdet Brande foran på et godt gennemspillet angreb, hvor Nicolaj Eg fik spillet bolden skråt tilbage i feltet og scorede til 1-0 ved at placere den oppe i hjørnet. Efter 6. minutter brød Michael Laursen flot igennem og uselvisk spillede han bolden på tværs til Søren Prøhl som let kunne score til 2-0. Halvvejs i første halvleg fik Søren Prøhl endnu engang scoret, denne gang på en flugter efter super frispilning af Jens Sørensen. I første halvlegs sidste minut burde der været kommet et hattrick, men Prøhl fik ikke helt ramt på bolden tæt under mål på den ujævne bane 1 på Brande Stadion, så halvlegs resultatet forblev 3-0. Anden halvleg startede også med Brande på tetén men holdet manglede tit det sidste i mange af de afgørende afleveringer, så målene udeblev. Midt i anden halvleg synes Finn Jensen også at Snejbjerg skulle have mulighed for at score, da han lidt klodset kom til at spænde ben for en modstander i feltet, så der blev dømt straffe. Super reserve keeperen Thomas Svensson gik ellers til den rigtige side, men glemte så at bruge hænderne til en redning, så flere af forsvarsspiller mente at Svensson lavede selvmål til 3-1. Kort før tid kom hattricket endelig til Søren Prøhl, da han gjorde det til kampens resultat 4-1 til Brande.
Stemmerne gik i dagens kamp til Michael Laursen og Nicolaj Eg.
Næste kamp er også på hjemmebane, hvor Hammerum gæster Brande Stadion d. 27/4 kl. 19,00.
+ 55 vandt hjemme over Tjørning
+ 55 lage fra kampens start press på Tjørning – men det var Tjørning der kom foran med 2 mål på to hurtige opløb
inden Max S fik reduceret 1-2 inden pausen I anden halvleg var det spil til et mål Tjørnings – Peter M scorede til 2-2
Ove P bragte + 55 foran med 3-2 på straffe Åge K sluttede kampen af med et mål så + 55 vandt kampen med 4 -2
Næste kamp er ude mod Bording torsdag.
Hampen blev blæst af banen
Der var ikke spillet mange minutter af torsdagens sæsonpremiere i +45-rækken mellem Brande Oldboys og Hampen, før Ole Thisgaard udnyttede en fin stikning fra Sigurd Kristensen til at bringe BOB foran 1-0. Mere blev det dog ikke til før pausen trods både sol og vind i ryggen, en håndfuld hjørnespark og flere store chancer til hjemmeholdet, mens gæsterne fra Hampen kun fik afsluttet en enkelt gang snert forbi Jeppe Karstofts mål. Straks efter sidebyttet kom der til gengæld gang i målscoringen. Sigurd Kristensen gjorde det til 2-0 efter et par skarpe træk, Ole Thisgaard øgede til 3-0 på endnu en friløber, og Kim Kristensen stod for kampens detalje, da han fra kanten af feltet sparkede målet til 4-0 ind i målhjørnet via indersiden af stolpen. Da var der spillet 5 minutter af 2. halvleg, og 5 minutter senere puffede debuterende Paw Kristensen bolden ind bag Hampen-keeperen til 5-0. Gæsterne opgav ikke af den grund, og 5 minutter senere fik de reduceret til 1-5 med et fint skud fra kanten af feltet efter en dårlig BOB-clearing. Derved blev det; tættest på yderligere scoring var Torben Mechlenburg, der måtte se sit langskud prelle af på den ene opstander.
Kampens spiller blev forsvarsstyrmand Steffen Eriksen skarpt forfulgt af Kim Kristensen og den dobbelte målskytte Ole Thisgaard.