Kategoriarkiv: Old Boys +30

Brandes nye Oldboys hold vandt i premieren.

Brande oldboys +32 vs. Vorgod Barde, d. 6/4-16.

Dårligt vejr, dårlig bane men dog sejr i nyt tøj.

1 halvleg startede godt ud med at BOB havde alt spillet på Vorgod Bardes banehalvdel, hvor første chance tilfaldt Søren Laursen, som desværre sendte bolden forbi på et ellers godt indlæg fra Brian Lauridsen. BOB lagde fra start ud med et højt pres og det kunne Vorgod Barde ikke helt spille sig ud af, men BOB manglede lige den sidste pression foran målet. Brian blev spillet hel fri, men her manglede igen skarpheden, da han sparkede lige på målmanden og der skulle gå 15 minutter før BOB fik det første hjørnespark. Vorgod Barde havde sin første afslutning i kampen efter 20 minutters spil og det viste tydligt at BOB havde alt spillet dog uden mål. Igen kom der et rigtig flot opspil af Elmedin Bratic og Brian, men igen manglede skarpheden foran målet, hvor først Søren Laursen ikke ramte bolden og efterfølgende Lasse TV Sørensen sparkede lige på målmanden. Efter 25 minutter kom Vorgod Barde lidt mere med i kampen, men dog uden de store problemer for BOB. Der kom igen et flot opspil Medin, men hvor Lasse TV loppede elegant over målet. Efter 32 minutter kom bolden så endelig i kassen for BOB ved Brian, som kvitterede på et flot indlæg af Carsten Holt. Alle offside kendelserne i første halvleg tilfaldt frontangriberen Søren, som nok skulle have holdt sig lidt tilbage 🙂

image

I pausen skiftede bossen Marc Serup Søren ud og erstattede ham med Jakob Bænk Kristensen og Brian som blev erstattet af debutanten Holger fra Tyskland som gjorde en ellers god figur. Der bliver snakket om at der skal spilles hurtigere og der skal laves flere sideskift når der er plads og tid til det.

I starten af 2 halvleg fik BOB endnu et hjørnespark, som Medin tog sig af. Den lå snorlige, hvor Rasmus Nielsen satte et flot hovedstød i nettet – 2-0 til BOB. BOB’s målmand Jakob Brun havde ikke meget at se til, men han havde dog sørget for at tage meget tøj på så han kunne holde varmen – det meste vi så fra ham var nogle sprællemænd. 10 minutter inden i 2 halvleg lavede Bænk en ikke så pæn tackling på en spiller fra Vorgod Barde og måtte gå de lange skidt mod bænken med et gult kort og 10 minutters pause. Efterfølgende lavede Vorgod Barde en grim tackling på BOB’s Allan Madsen med stærkt ben og knopperne forrest. Det gik voldsomt ud over Allans knæ, som måtte forlade banen og gik direkte i omklædningsrummet.

image

Brian Lauridsen erstattede den skadede Allan, som vi ikke håber vi må undvære for længe – god bedring her fra! BOB mistede bolden på midten af banen, hvor Vorgod Barde slog kontra og scorede efter klumpspil i feltet lige uden for målmand Basses rækkevide. Scoringen faldt i undertal. Vorgod Barde får tilkæmpet sig endnu et hjørnespark, hvor Basse i første omgang taber bolden, men efterfølgende redder bolden igen. Med 10 minutter igen bliver Thomas Funderskov Andersen tacklet oppe ved Vorgod Bardes felt, hvor Vorgod Barde spillere må gå den tunge gang mod bænken med et gult kort. Brian score sit andet mål, igen på et flot indlæg af Medin – 3-1 til BOB. Brian bliver i det efterfølgende angreb revet ned i trøjen i kampen om bolden. Dommeren takserede det til et rødt kort, fordi Vorgod Barde spilleren var bagerste mand og fratog Brian en oplagt scoringschance. Thomas tager frisparksbolden, men skyder lige på målmanden. Lasse TV, som på daværende tidspunkt sidder på bænken kommentere med et smil på læben: ”Hvis det havde være mig, havde jeg scoret”.
Kampen endte med en 3-1 sejr til BOB i forårsdebuten med Brian Lauridsen med nummer 10 på ryggen blev dobbelt målscorer og Rasmus Nielsen med en enkelt.

Brian Lauridsen og Elmedin Bratic blev begge kampens spillere med hver 4 stemmer.

Skrevet af Natasja Hauge Jørgensen, d. 6/4-2016

Oldboys A +32 holdet kom på tavlen med årets første point.

Efter en rodet start fra begge hold, kom Brande frem til nogle gode chancer midt i halvlegen i hjemmekampen mod Tjørring IF. Det kan nævnes at Elmedin Bratic var lige ved at score, da han var helt alene igennem, men sparkede desværre ved siden af.

Tjørring IF kommer desværre foran på et selvmål af Stefan Laursen, som snitter en bold ind over Morten Thomsen i buret.

Hurtigt i 2. halvleg fik BOB +32 holdet udlignet ved Thomas Andersen og kort efter blev det også til 2-1 til BOB, da Rasmus “Mus” Nielsen slipper igennemforsvaret og scorer.

Herefter er der kæmpe chancer i begge ender men Tjørring kommer faktisk foran 2-3, men med små 10 min igen, scorer Thomas Andersen sit andet mål i kampen og scorer til 3-3 som bliver slutresultatet.

Kampens spiller blev Rasmus “Mus” Nieslen med 6 stemmer.

BOB +32 holdet tabte comeback kampen i A rækken.

Holdet havde svært ved at komme igang i deres første kamp på udebane mod Snejbjerg i A rækken efter oprykningen fra efteråret.

I første halvleg kneb det lidt med spillet og kun et par gode redninger af Søren Laursen i BOB målet i løbet af den første halve time, gjorde at hjemmeholdet Snejbjerg kun var foran 1-0 ved halvleg. Dog kom holdet i de sidste 10-15 min af halvlegen mere og mere med ind i kampen og har nogle gode chance, bl.a. Rasmus ”Mus” Nielsen havde et skud på stolpen.

Fra 2. halvlegs begyndelse overtager BOB styringen mere eller mindre totalt og spiller noget fornuftig bold, dog får man ikke udnyttet chancerne til at lave mål. Jens Studsgaard har et indlæg som går på overlæggeren og i kampens dødende sekunder fumler Henrik Sølund og Søren L. foran målet og får skovlet bolden over målet, så holdet tabte deres første kamp med 1-0 ude mod Snejbjerg.

Kampens spiller med 5 stemmer Danni ”Smøg” Nielsen..
 

BOB +32 holdets næste kamp er efter påske onsdag d. 23. april på hjemmebane mod Tjørring IF 1 kl. 19,00.