Et skridt frem

Efter blot et enkelt point i de seneste 2 kampe var Brande Oldboys’ hold i +45-rækken dumpet fra en delt førsteplads ned på fjerdepladsen, men med en alt for lille udesejr over Herning KFUM rykkede holdet et trin frem i tabellen. Der var ikke spillet mange minutter, før et halvkikset indlæg fra Kim Kristensen endte i nettet i en situation, hvor hjemmeholdets keeper ikke så alt for heldig ud. Erik Eriksen var alene igennem uden at få scoret, og i halvlegens sidste minut lykkedes det en spejlblank Ole Thisgaard at skovle et forlænget hjørnespark over et tomt mål fra en meters afstand.
BOB fortsatte dominansen efter pausen, og i målet tog Ken ”MacKenzie” Petersen sig sikkert af de sporadiske KFUM-forsøg, det trods alt blev til. Midt i halvlegen kunne Jeppe Karstoft let øge til 2-0, da KFUM-keeperen tabte et indlæg fra Kenneth Raahauge for fødderne af ham, og inden dommeren fløjtede kampen af, fik Erik Eriksen endnu en friløber, men trak endnu engang det korteste strå alene med hjemmeholdets målmand. Kampens spiller blev Ole Radoor, der sædvanen tro fordelte boldene med stort overblik fra sin position på midtbanen. Opgøret gav desuden sæsondebut til både Carsten Thinggaard, Kim Tranholm og holdleder Jens ”Bruce” Kristensen.

Endnu en sejt til old girls

Tirsdag den 2. juni ude mod Kollund/Lind GF

Efter en langsom start skal vi hen i 8. minut inden Brandes første chance som Lisbeth Biltoft stod for efter frispilning fra Pernille Jakobsen, men desværre uden held.

Efter 10 minutters spil må Jane Sandfeld hive en stor redning frem. Men efter ca. 20 minutters spil får Kollund/Lind et meget mærkeligt dømt frispark lige uden for feltet. Kollund/Lind ramte Pernille Jakobsen og bolden ændrede derfor retning og snød Jane Sandfeld i målet til 1-0.

Men det slår som sædvanlig ikke Brande ud og Lena Jensen sendte bolden på overliggeren et par minutter efter. Og 1. halvleg blev sluttet af med en reducering til Brande af Lena Jensen efter lidt klumpspil foran målet. Pause stilling 1-1.

Ligesom 1. halvleg sker der ikke meget de første 10 minutter i 2. halvleg. Men her lykkedes det Kollund/Lind at komme foran igen 2-1. Men igen er Lena Jensen på plads og reducerer igen til 2-2 på et flot spark udefra.

Kort efter har Malene Søgaard en afslutning på overliggeren efter opspil fra Line Kaasbjerg Svensson. Næste chance tilfaldt Trine Gasbjerg Jørgensen, men sidste træk blev lidt for langt, hun var ellers helt alene med keeperen. Pia Holt Kjærgaard når også lige en chance, men uden held.

Med 2 minutter tilbage af kampen lykkedes det endelig for Brande at komme foran 2-3 på endnu et flot langskud. Og det lykkedes Brande at hive sejren hjem.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Trine Gasbjerg Jørgensen, Lena Jensen, Jane Sandfeld, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard, Pia Holt Kjærgaard, Lisbeth Biltoft, Pernille Jakobsen og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.

Søren Prøhl kom, scorede og sejrede i nye fodboldstøvler.

Brande Oldboys +40 holdet mødte mandag d. 1. juni Lind Oldboys på hjemmebane. Det blev en kamp på Brandes præmisser og allerede efter 30 sekunder kunne hjemmeholdet være kommet foran. Vi skulle hen til det 8. minut inden Søren Prøhl scorede til 1-0 efter godt opspil, og det var måske samme Prøhl som scorede til 2-0 i det 20. minut som også blev halvlegs resultatet, som sagtens kunne have været større, men flere manglede lige det sidste i flere situationer. Midt i anden halvleg kom hatricket. Lars Poulsen trækker sig godt fri på venste kanten og med en perfekt aflevering ind foran mål kom Søren Prøhl flyvende og headede den i kassen til 3-0. Det blev ikke til flere mål i kampen så en sikker 3-0 sejr var en realitet. Kampens store profil var topscorer og hattrick manden Søren Prøhl. Holdets næste kamp er topopgøret mandag d. 8. juni kl. 19,00 mod ubesejrede Herning Fremad på Brande Stadion.

+ 55 i krise

Efter 3 nederlag på stribe – for første gang i mange år – er + 55 kommet i krise – første søm var ude mod Sunds hvor + 55 tabte med 4 – 3 til et godt spillende
Sunds hold – kun nogle gode redninger af Klavs Christiansen hold Sunds score nede på 4 mål – bob mål blev lavet af Peter Munkholm 2 og Kent Post.
Næste søm var hjemme mod Herning KFUM som ufortjent vandt med 1 -2 + 55 sad på det meste af spillet men bolden ville ikke ind.
3 søm i krisen blev sat i af Hammerum der på hjemme bane vandt lidt heldigt 3- 2 begge bob mål blev sat ind af Peter Munkholm – at nederlaget ikke blev større er Klaus Christiansen skyld som stod
en god kamp – så nu er sædet under de to holdleder Henning M og Bent gog blevet meget varmt – det kan nok blive kølet lidt af hvis holdet vinder ude mod Lind OB
på torsdag d 4 – 5 kl 19.00
Husk sommerfesten d 6-5.

Blot et spark fra tredie halvleg