Stor sejr til Brande Old Girls

Onsdag den 19. august hjemme mod Bording IF

Bording var fra efterårets start kommet ind i puljen i stedet for Lind, så der var ikke meget vi vidste om holdet. Så det var op på mærkerne helt fra start og det må man sige holdet var – og de blev der.
Allerede efter 5 minutters spil havde Brande haft de første 3 store chancer, hvoraf en første til kampens første mål. Det er Trine Gasbjerg Jørgensen der finder en fri Lena Jensen som igen finder Malene Søgaard helt blank foran mål og hun kan nemt score til 1-0.
Herefter følger et hav af chancer til henholdsvis Lena Jensen, Mette Jørgensen, Helle Andersen og Trine Gasbjerg Jørgensen. Men vi skulle hen til kampens 19. minut, hvor Lena Jensen blev spiller helt fri af Mette Jørgensen og hun scorer til 2-0. Og allerede kort efter er Lena på spil igen og via en balle på modstanderen øger hun yderligere til 3-0.
Men Bording syntes åbenbart det var synd for Jane Sandfeld i målet, så hun blev lige testet med et par minutter igen af 1. halvleg, men dog uden mål.
Halvlegen sluttede med 2 store chancer til Malene Søgaard. Først blev hun spillet helt fri af Lena Jensen, denne chance brændte hun dog. Men kort efter er det Mette Jørgensen der spiller hende helt fri og denne gang svigter hun ikke og scorer til pause stillingen 4-0 til Brande.
2. halvleg startede hvor 1. sluttede. Brande kørte på og efter en afslutning fra Annika Sønderlund spillede Lena Jensen Pernille Jakobsen helt fri og hun scorede til 5-0.
Midt i halvlegen går det pludselig stærkt igen. Malene Søgaard sender en afslutning mod mål. Den bliver rettet af og der står 6-0.
Kort efter spiller Helle Andersen en helt fri Pernille Jakobsen og hun øger til 7-0. Og Pernille er ikke færdig. Minuttet efter scorede hun igen til 8-0.
Men Brande var langt fra færdige. Lena Jensen spiller Malene Søgaard, som sætter 2 spilleres af og scorede sit 3. mål til 9-0.
Herefter vil Bording igen være lidt med og Jane Sandfeld i målet måtte igen hive en enkelt redning frem. God koncentration efter stort set ikke at have noget at lave hele kampen.
Kampens sidste mål blev sat ind af Lena Jensen. Hun fulgte op på riposten efter en afslutning fra Pernille Jakobsen.
En kamp hvor koncentrationen blev holdt igennem hele kampen. Det lover godt. Kampens spiller blev Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Helle Andersen, Malene Søgaard, Trine Gasbjerg Jørgensen, Elsebeth Østergaard, Mette Jørgensen, Lena Jensen, Annika Sønderlund og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.

+ 55 smed det hele til sidst

Torsdag mødte + 55 Sunds på hjemmebane – det var en kamp mellem 1 og 3 – kampen startede meget lige med et lille overtag til BOB, men det var Sunds der kom foran på et godt gennem spillet angreb – de kunne havde kommet foran med 2 hvis det ikke havde været for Klaus C i målet, selv om de var to alene med ham lykkes det Klaus at rede. BOB kom på 1-1 da Peter M satte sidst fod på
bolden Efter pausen kom Sunds igen foran igen på et flot langskud der sad oppe i trekanten – Peter M vil heller ikke holde sig tilbage og bragte BOB foran med 3-2 på 2 flotte mål – Jens Bruse
bragte BOB på 4-2 med 6 min tilbage. Sunds fik et lidt heldig mål til 4-3 med to min tilbage fik Sunds udlignet til 4 – 4 . Et dumt pointtab der betød at Sunds stadigvæk er nr 1 med 3 point
ned til BOB.

Hampen blev høstet til slut

På en smuk sommeraften og ditto bane ved Hampen Hallen tog +45-spillerne fra Hampen og Brande Oldboys torsdag hul på efterårssæsonen. 1. halvleg blev en jævnbyrdig affære uden en eneste afslutning indenfor målrammen. Tættest på kom hjemmeholdet, da BOB-keeper Ken Pedersen sendte bolden lige ud i fødderne på en modspiller, men Hampen-angriberen overplacerede sit skud fra kanten af feltet. Fra 2. halvlegs start overtog gæsterne styringen, men det var alligevel hjemmeholdet, der var tæt på at åbne scoringen efter 10 minutters spil med et langskud på oversiden af overliggeren. Små 5 minutter senere tog Brandes bedste, forsvarsstyrmand Erik Eriksen sagen i egne støvler og listede sig med frem, og fra 0 grader sendte han bolden en tur rundt i målrammen og over stregen til 1-0. Målet fik Hampen til at falde lidt sammen, og indskiftede Sigurd Kristensen fik testet hjemmeholdets udmærkede målmand med et par velplacerede skud. En helt fri Jeppe Karstoft burde have afgjort kampen tæt under mål, men i stedet blev det Ole Thisgaard, der lukkede opgøret 2 minutter før tid. Torben Mechlenburg headede et målspark retur til Thisgaard, der prikkede den under den fremstormende Hampen-keeper til slutresultatet 2-0 til Brande, der med sejren kravler op på en delt andenplads inden næste uges lokalopgør mod Uhre.

Senioroldboys fik remis i topkamp.

Senioroldboys +40 holdet startede med en kamp mandag d. 10/8 på udebane mod Vildbjerg. Brande startede bedst og var meget farlige på flere af holdets hjørnespark i starten af kampen, men ind ville bolden ikke. Efter 10 minutter fik holdet et straffespark, men Michael Summe Husum placerede bolden over mål. 5 minutter senere var det så Vildbjerg’s tur til at få straffe og de svigtede ikke. Indenfor de sidste par minutter af 1. halvleg var Brande igen farlige på nogle hjørnespark. Først headede Michael Summe Husum den på stolpen og dernæst havde Allan Kjærgaard et godt skud lige over målet, så det forblev 1-0 til Vildbjerg ved pausen. Midt i anden halvleg lagde Allan Kjærgaard en sukkerbold ned bag forsvaret, og Nicolaj Eg nåede først på bolden og prikkede den over en fremstormende målmand til 1-1. 5 minutter før tid lå samme Allan endnu en god stikning i dybden, så Elmedin Bratic fik frit løb mod målet ude fra siden af efter en god dribling, men hans afslutning gik desværre lige forbi, så kampen endte 1-1.
Brandes bedste var Allan Kjærgaard.

Blot et spark fra tredie halvleg