Dobbelt op for BOB +32.

Brande Oldboys vs. Snejbjerg SG&I +32, onsdag d. 13/4-2016.

Oldboys +32 sejrer igen efter useriøst opvarmning.

image
Brande Oldboys kom godt fra start i aftenens kamp, hvor solen stod lavt over stadion – rigtig godt vejr til en omgang god fodbold. Den gode fodbold udeblev dog desværre en smule, da Brande Oldboys smed for mange simple bolde væk og ville gerne varme bolden lidt for meget inden den blev spillet videre. Det første frispark tilfaldt Brande Oldboys efter 5 minutter, hvor Thomas Funderskov tog sig af bolden dog manglede han pression i indlægget som løb ud i sandet. Efter meget spil på midten af banen, fik Snejbjerg fat i bolden og spillet den ud på kanten. Her kom Søren Laursen først på bolden, men fik ikke nok fart i bolden tilbage til Jakob Brun, som måtte ud af sit mål i en fart for at få bolden sparket væk. Dette lykkedes også kun lige, men han fik sparket den lige ud i fødderne på en Snejbjerg spiller, som heldigvis ikke gjorde meget ved den udover at sparke den over målet. Danni Nørgaard modtog kort efter bolden på midten af banen hvor han var helt fri. Han driblede mod Snejbjergs mål og blev slet ikke presset. Desværre skød han lige over målet. Brande Oldboys mistede lidt ofte bolden på midten af banen, fordi den sidste aflevering ikke lige var på plads, dog gav det ikke de store chancer til Snejbjerg. Der var ikke særlig god stemning blandt spillerne fra Brande Oldboys i starten, fordi spillet ikke lige kørte. Dette ændre sig dog drastisk efter scoringen til 1-0. Lasse TV Sørensen fik bolden på kanten og skød på mål, dog blev bolden rette af men til det gode, for lige foran Snejbjergs mål stod en umarkeret Rasmus Nielsen som let kunne prikke bolden i nettet. Brande Oldboys fortsatte det presset, som gav et frispark til Brande Oldboys. Igen tog Thomas sig af bolden og denne gang var der mere pression. Bolden kom flot indover til en helt fri Michael Kristensen som desværre headede bolden over mål. Der var meget spil på midten af banen, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Med 5 minutter til pause fik Elmedin Melisa Bratic bolden ude på backen, hvor han driblede fremad. Han løb udenom en Snejbjerg spiller som lige stak en albue ud. Medin sagde stille og roligt, at han nok lige skulle passe på med sin albue og herefter brød diskussionen ud. Medin og Snejbjerg spilleren diskuterede voldsomt og det endte med at dommeren gav dem et gult kort hver og 10 minutters pause.
I pausen skiftede Brande Oldboys hele bænken ind. Anders Nielsen kom på banen i stedet for Jakob Kristensen, Stefan Laursen kom ind i stedet for Danni, Søren Nygaard kom ind i stedet for Lasse TV og Lars Duedahl kom ind i stedet for Brian Lauritsen. Der blev snakket om i pausen, at det egentlig kørte okay men der skulle gerne lidt mere fart i bolden.
Brande Oldboys kom skidt ud til 2. halvleg hvor Snejbjerg fik mere og mere spil. Efter 10 minutters spil kommer Brande Oldboys mere med i kampen, og Søren Lauer spiller en bold i dybden til Søren Nygaard som desværre fik overbalance og aldrig nåede bolden. Snejbjerg havde også flere gode chancer, men heldigvis for Brande Oldboys stod forsvaret, anført af Tyr, godt i dagens kamp. Spillet bølgede meget frem og tilbage, hvor Brande Oldboys havde flere gode indlæg fra højre kants Lars Duedahl, men pressionen manglede foran målet. Både Danni Nørgaard, Anders Nielsen og Søren Nygaard havde flere gode chancer dog uden et mål. Med 5 minutter tilbage af kampen scorer Rasmus “MUS” Nielsen hans andet mål i kampen og også det sidste mål i kampen. Lars Duedahl ligger en god bold indover, hvor Anders Nielsen vinder en hovedstødsduel – som han jubler meget over – hvor Søren Nygaard efterfølgende får fat i bolden og runder en mand på baglinjen og får den lagt indover til Rasmus som får prikket bolden indover mållinjen med en lang tå.

image
Kampen ender med en Brande Oldboys sejr på 2-0 efter knap så godt spil men sejren var aldrig i fare.

Kampen spiller blev Michael “Tyr” Kristensen med 11 stemmer.

Næste kamp er på udebane mod Herning onsdag d. 20 april kl. 19.

http://minidraet.dgi.dk/Turnering/2160/raekke/26007/pulje/21277

Nederlag til old girls i sæson debut

Tirsdag den 12. april hjemme mod Herning IK

Sæsonens første kamp stod hjemme mod Herning IK. Kampen gav debut til ikke mindre end 3 nye Brande spillere og mod et også helt nyt Herning hold skulle det vise sig at blive en tæt kamp.

Herning kom bedst fra start og efter ca. 4 minutters spil fik de hjørnespark. På efterfølgende klumpspil foran Brande målet lykkedes det en Herning spiller at stoppe bolden fra at gå i mål. Næste chance tilfaldt også Herning, men Line Kaasbjerg Svensson kom godt hjem og fik afværget den helt store friløber.

Brandes første store chance kom efter 19 minutters spil, hvor Pernille Jakobsen finder Line Kaasbjerg Svensson som er løbet i dybden. Line firstimer, men bolden preller desværre af på ydersiden af stolpen.

Kort efter finder Pernille Jakobsen Malene Søgaard, men heller ikke denne chance gav mål. Pause stilling 0-0.

Brande får den første store chance i 2. halvleg. Efter ca. 5 minutters spil sendte Malene Søgaard en frispilning til Gitte Holt, men den store chance blev desværre ikke udnyttet.

Brande stod for meget af spillet i 2. halvleg og Herning levede på kontra og det var også en af dem de kom foran på efter ca. 15 minutters spil. Det fik Brande til at satse lidt mere fremad og det gav også flere gode chancer, bl.a. til Line Kaasbjerg Svensson, men afslutningen endte desværre i sidenettet.

Men det lykkedes ikke for Brande at få scoret og i stedet var det Herning der fik øget til 2-0 med få minutter tilbage. Kampens slut resultat 0-2.

Kampens spiller blev Elsebeth Østergaard. Holdet gav debut til Heidi Kjær, Helle Lykke og Susan Busk som alle fik vist nogle gode takter. Holdet bestod desuden af Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Malene Søgaard, Jane Sandfeld, Gitte Holt og holdleder Karina Kjærgaard.

Næste kamp er tirsdag den 19. april på udebane mod Ikast KFUM.

Senioroldboys sejrede igen.


Brande Oldboys vs. Snejbjerg SG&I + 40, mandag d. 11/4-2016.

En dejlig solskins mandag aften bød på en solid sejr til Brande Oldboys på 2-0 over Snejbjerg, dog bar det tydeligt præg af, at Brande oldboys stadig er i opstarts fasen da spillet var langsomt og man ikke kom frem til de rigtig store chancer. Hvis Brande oldboys havde spillet hurtigere, kunne de nemt have vundet større. Da der var kun spillet et minut af kampen scorede Nicolaj Eg sit første mål i kampen efter et godt indlæg af Danni Smøg Nielsen fra højreside. Snejbjerg havde ikke meget at komme med i starten og det kunne høres på en meget utilfreds målmand som skældte sit mandskab ud. Efter et længere overtag af Brande oldboys kom Smøg igen til et godt indlæg som dog krævede lidt mere pression af Henrik Skytte Mortensen. Efter 10 minutters spil kunne Brande Oldboys målmand Kim Lauritsen røre bolden for første gang og det viste tydeligt at Snejbjerg ikke havde det store at komme med. Brande oldboys spillede for langsomt og havde svært ved at komme igennem Snejbjergs forsvar og spillede meget på lange bolde frem igennem banen. Efter 17-18 minutters spil fik Snejbjerg så sit første hjørnespark, efter at Brande Oldboys havde haft flere af slagsen. Efter clearing i Brande forsvaret modtog Nicolaj Eg modtager bolden ude i den ene side af banen og vil sætte i løb fremad med bolden, men af en eller anden grund falder han i stedet over bolden fremfor at drive den med fremad. Han kommenterede det bare ved: ”Banen er da godt nok ujævn!” (det skal dog nævnes, at der var flere der faldt igår). Efter et hjørne til Brande Oldboys slog Snejbjerg kontra, hvor Torben Kjærgaard Jakobsen pludselig stod alene med 3 Snejbjerg spillere, men han afværgede situationen fremragende. Efter 25 minutter et godt opspil af Brande Oldboys’ Jonny Bjørnsholm som lagde den ud på kanten til Smøg, som efterfølgende spillede den fiks i dybden mellem 2-3 Snejbjerg forsvarsspillerne til Nicolaj Eg, så scorede Eg sit andet mål i kampen.

I pausen erstattede Jens Slagter Sørensen, Michael Lyhne i forsvaret og den nye franskmand Jean Marc Gomes erstattede Elmedin Bratic i angrebet og gamle Ole Thisgaard fik lov at blive på bænken lidt endnu. Efter pausen havde Smøg igen et godt indlæg, som Brande oldboys fik et hjørne ud af. Hjørnet kom der så desværre ikke så meget ud af, da Torben Jakobsen skød bolden langt forbi målet med skinnebenet. Ole Thisgaard kom på banen i stedet for Nicolaj Eg i angrebet med 15 minutter tilbage af kampen. Brande Oldboys havde nogle fine chancer til sidst i kampen, dog uden at det blev sådan helt vildt spændende. Michael Lyhne erstattede Thomas Svensson med 10 minutter tilbage af kampen, da Svensson skulle videre på arbejde. Medin fik også lov til at komme på banen igen, og han erstattede Bjarne Tøf Kristensen. Kampen endte 2-0 med Nicolaj Eg som dobbelt målscore, men kunne nemt have blevet til flere mål for Brande oldboys.

Nicolaj Eg blev også kampens spiller med 5 stemmer.

Næste kamp for holdet er mod rivalerne fra Herning Fremad mandag d. 18. april på Brande Stadion kl. 19.00.

Skrevet af Natasja Hauge Jørgensen d. 11-04-2016.

Brandes nye Oldboys hold vandt i premieren.

Brande oldboys +32 vs. Vorgod Barde, d. 6/4-16.

Dårligt vejr, dårlig bane men dog sejr i nyt tøj.

1 halvleg startede godt ud med at BOB havde alt spillet på Vorgod Bardes banehalvdel, hvor første chance tilfaldt Søren Laursen, som desværre sendte bolden forbi på et ellers godt indlæg fra Brian Lauridsen. BOB lagde fra start ud med et højt pres og det kunne Vorgod Barde ikke helt spille sig ud af, men BOB manglede lige den sidste pression foran målet. Brian blev spillet hel fri, men her manglede igen skarpheden, da han sparkede lige på målmanden og der skulle gå 15 minutter før BOB fik det første hjørnespark. Vorgod Barde havde sin første afslutning i kampen efter 20 minutters spil og det viste tydligt at BOB havde alt spillet dog uden mål. Igen kom der et rigtig flot opspil af Elmedin Bratic og Brian, men igen manglede skarpheden foran målet, hvor først Søren Laursen ikke ramte bolden og efterfølgende Lasse TV Sørensen sparkede lige på målmanden. Efter 25 minutter kom Vorgod Barde lidt mere med i kampen, men dog uden de store problemer for BOB. Der kom igen et flot opspil Medin, men hvor Lasse TV loppede elegant over målet. Efter 32 minutter kom bolden så endelig i kassen for BOB ved Brian, som kvitterede på et flot indlæg af Carsten Holt. Alle offside kendelserne i første halvleg tilfaldt frontangriberen Søren, som nok skulle have holdt sig lidt tilbage 🙂

image

I pausen skiftede bossen Marc Serup Søren ud og erstattede ham med Jakob Bænk Kristensen og Brian som blev erstattet af debutanten Holger fra Tyskland som gjorde en ellers god figur. Der bliver snakket om at der skal spilles hurtigere og der skal laves flere sideskift når der er plads og tid til det.

I starten af 2 halvleg fik BOB endnu et hjørnespark, som Medin tog sig af. Den lå snorlige, hvor Rasmus Nielsen satte et flot hovedstød i nettet – 2-0 til BOB. BOB’s målmand Jakob Brun havde ikke meget at se til, men han havde dog sørget for at tage meget tøj på så han kunne holde varmen – det meste vi så fra ham var nogle sprællemænd. 10 minutter inden i 2 halvleg lavede Bænk en ikke så pæn tackling på en spiller fra Vorgod Barde og måtte gå de lange skidt mod bænken med et gult kort og 10 minutters pause. Efterfølgende lavede Vorgod Barde en grim tackling på BOB’s Allan Madsen med stærkt ben og knopperne forrest. Det gik voldsomt ud over Allans knæ, som måtte forlade banen og gik direkte i omklædningsrummet.

image

Brian Lauridsen erstattede den skadede Allan, som vi ikke håber vi må undvære for længe – god bedring her fra! BOB mistede bolden på midten af banen, hvor Vorgod Barde slog kontra og scorede efter klumpspil i feltet lige uden for målmand Basses rækkevide. Scoringen faldt i undertal. Vorgod Barde får tilkæmpet sig endnu et hjørnespark, hvor Basse i første omgang taber bolden, men efterfølgende redder bolden igen. Med 10 minutter igen bliver Thomas Funderskov Andersen tacklet oppe ved Vorgod Bardes felt, hvor Vorgod Barde spillere må gå den tunge gang mod bænken med et gult kort. Brian score sit andet mål, igen på et flot indlæg af Medin – 3-1 til BOB. Brian bliver i det efterfølgende angreb revet ned i trøjen i kampen om bolden. Dommeren takserede det til et rødt kort, fordi Vorgod Barde spilleren var bagerste mand og fratog Brian en oplagt scoringschance. Thomas tager frisparksbolden, men skyder lige på målmanden. Lasse TV, som på daværende tidspunkt sidder på bænken kommentere med et smil på læben: ”Hvis det havde være mig, havde jeg scoret”.
Kampen endte med en 3-1 sejr til BOB i forårsdebuten med Brian Lauridsen med nummer 10 på ryggen blev dobbelt målscorer og Rasmus Nielsen med en enkelt.

Brian Lauridsen og Elmedin Bratic blev begge kampens spillere med hver 4 stemmer.

Skrevet af Natasja Hauge Jørgensen, d. 6/4-2016

Blot et spark fra tredie halvleg