Senioroldboys sejrede igen.


Brande Oldboys vs. Snejbjerg SG&I + 40, mandag d. 11/4-2016.

En dejlig solskins mandag aften bød på en solid sejr til Brande Oldboys på 2-0 over Snejbjerg, dog bar det tydeligt præg af, at Brande oldboys stadig er i opstarts fasen da spillet var langsomt og man ikke kom frem til de rigtig store chancer. Hvis Brande oldboys havde spillet hurtigere, kunne de nemt have vundet større. Da der var kun spillet et minut af kampen scorede Nicolaj Eg sit første mål i kampen efter et godt indlæg af Danni Smøg Nielsen fra højreside. Snejbjerg havde ikke meget at komme med i starten og det kunne høres på en meget utilfreds målmand som skældte sit mandskab ud. Efter et længere overtag af Brande oldboys kom Smøg igen til et godt indlæg som dog krævede lidt mere pression af Henrik Skytte Mortensen. Efter 10 minutters spil kunne Brande Oldboys målmand Kim Lauritsen røre bolden for første gang og det viste tydeligt at Snejbjerg ikke havde det store at komme med. Brande oldboys spillede for langsomt og havde svært ved at komme igennem Snejbjergs forsvar og spillede meget på lange bolde frem igennem banen. Efter 17-18 minutters spil fik Snejbjerg så sit første hjørnespark, efter at Brande Oldboys havde haft flere af slagsen. Efter clearing i Brande forsvaret modtog Nicolaj Eg modtager bolden ude i den ene side af banen og vil sætte i løb fremad med bolden, men af en eller anden grund falder han i stedet over bolden fremfor at drive den med fremad. Han kommenterede det bare ved: ”Banen er da godt nok ujævn!” (det skal dog nævnes, at der var flere der faldt igår). Efter et hjørne til Brande Oldboys slog Snejbjerg kontra, hvor Torben Kjærgaard Jakobsen pludselig stod alene med 3 Snejbjerg spillere, men han afværgede situationen fremragende. Efter 25 minutter et godt opspil af Brande Oldboys’ Jonny Bjørnsholm som lagde den ud på kanten til Smøg, som efterfølgende spillede den fiks i dybden mellem 2-3 Snejbjerg forsvarsspillerne til Nicolaj Eg, så scorede Eg sit andet mål i kampen.

I pausen erstattede Jens Slagter Sørensen, Michael Lyhne i forsvaret og den nye franskmand Jean Marc Gomes erstattede Elmedin Bratic i angrebet og gamle Ole Thisgaard fik lov at blive på bænken lidt endnu. Efter pausen havde Smøg igen et godt indlæg, som Brande oldboys fik et hjørne ud af. Hjørnet kom der så desværre ikke så meget ud af, da Torben Jakobsen skød bolden langt forbi målet med skinnebenet. Ole Thisgaard kom på banen i stedet for Nicolaj Eg i angrebet med 15 minutter tilbage af kampen. Brande Oldboys havde nogle fine chancer til sidst i kampen, dog uden at det blev sådan helt vildt spændende. Michael Lyhne erstattede Thomas Svensson med 10 minutter tilbage af kampen, da Svensson skulle videre på arbejde. Medin fik også lov til at komme på banen igen, og han erstattede Bjarne Tøf Kristensen. Kampen endte 2-0 med Nicolaj Eg som dobbelt målscore, men kunne nemt have blevet til flere mål for Brande oldboys.

Nicolaj Eg blev også kampens spiller med 5 stemmer.

Næste kamp for holdet er mod rivalerne fra Herning Fremad mandag d. 18. april på Brande Stadion kl. 19.00.

Skrevet af Natasja Hauge Jørgensen d. 11-04-2016.

Brandes nye Oldboys hold vandt i premieren.

Brande oldboys +32 vs. Vorgod Barde, d. 6/4-16.

Dårligt vejr, dårlig bane men dog sejr i nyt tøj.

1 halvleg startede godt ud med at BOB havde alt spillet på Vorgod Bardes banehalvdel, hvor første chance tilfaldt Søren Laursen, som desværre sendte bolden forbi på et ellers godt indlæg fra Brian Lauridsen. BOB lagde fra start ud med et højt pres og det kunne Vorgod Barde ikke helt spille sig ud af, men BOB manglede lige den sidste pression foran målet. Brian blev spillet hel fri, men her manglede igen skarpheden, da han sparkede lige på målmanden og der skulle gå 15 minutter før BOB fik det første hjørnespark. Vorgod Barde havde sin første afslutning i kampen efter 20 minutters spil og det viste tydligt at BOB havde alt spillet dog uden mål. Igen kom der et rigtig flot opspil af Elmedin Bratic og Brian, men igen manglede skarpheden foran målet, hvor først Søren Laursen ikke ramte bolden og efterfølgende Lasse TV Sørensen sparkede lige på målmanden. Efter 25 minutter kom Vorgod Barde lidt mere med i kampen, men dog uden de store problemer for BOB. Der kom igen et flot opspil Medin, men hvor Lasse TV loppede elegant over målet. Efter 32 minutter kom bolden så endelig i kassen for BOB ved Brian, som kvitterede på et flot indlæg af Carsten Holt. Alle offside kendelserne i første halvleg tilfaldt frontangriberen Søren, som nok skulle have holdt sig lidt tilbage 🙂

image

I pausen skiftede bossen Marc Serup Søren ud og erstattede ham med Jakob Bænk Kristensen og Brian som blev erstattet af debutanten Holger fra Tyskland som gjorde en ellers god figur. Der bliver snakket om at der skal spilles hurtigere og der skal laves flere sideskift når der er plads og tid til det.

I starten af 2 halvleg fik BOB endnu et hjørnespark, som Medin tog sig af. Den lå snorlige, hvor Rasmus Nielsen satte et flot hovedstød i nettet – 2-0 til BOB. BOB’s målmand Jakob Brun havde ikke meget at se til, men han havde dog sørget for at tage meget tøj på så han kunne holde varmen – det meste vi så fra ham var nogle sprællemænd. 10 minutter inden i 2 halvleg lavede Bænk en ikke så pæn tackling på en spiller fra Vorgod Barde og måtte gå de lange skidt mod bænken med et gult kort og 10 minutters pause. Efterfølgende lavede Vorgod Barde en grim tackling på BOB’s Allan Madsen med stærkt ben og knopperne forrest. Det gik voldsomt ud over Allans knæ, som måtte forlade banen og gik direkte i omklædningsrummet.

image

Brian Lauridsen erstattede den skadede Allan, som vi ikke håber vi må undvære for længe – god bedring her fra! BOB mistede bolden på midten af banen, hvor Vorgod Barde slog kontra og scorede efter klumpspil i feltet lige uden for målmand Basses rækkevide. Scoringen faldt i undertal. Vorgod Barde får tilkæmpet sig endnu et hjørnespark, hvor Basse i første omgang taber bolden, men efterfølgende redder bolden igen. Med 10 minutter igen bliver Thomas Funderskov Andersen tacklet oppe ved Vorgod Bardes felt, hvor Vorgod Barde spillere må gå den tunge gang mod bænken med et gult kort. Brian score sit andet mål, igen på et flot indlæg af Medin – 3-1 til BOB. Brian bliver i det efterfølgende angreb revet ned i trøjen i kampen om bolden. Dommeren takserede det til et rødt kort, fordi Vorgod Barde spilleren var bagerste mand og fratog Brian en oplagt scoringschance. Thomas tager frisparksbolden, men skyder lige på målmanden. Lasse TV, som på daværende tidspunkt sidder på bænken kommentere med et smil på læben: ”Hvis det havde være mig, havde jeg scoret”.
Kampen endte med en 3-1 sejr til BOB i forårsdebuten med Brian Lauridsen med nummer 10 på ryggen blev dobbelt målscorer og Rasmus Nielsen med en enkelt.

Brian Lauridsen og Elmedin Bratic blev begge kampens spillere med hver 4 stemmer.

Skrevet af Natasja Hauge Jørgensen, d. 6/4-2016

Nyindkøbt franskmand kom, scorede og sejrede i debut.

Brande Oldboys +40 holdet startede sæsonen på udebane mandag d. 4. april mod Hammerum IF.

Kampen blev spillet på en meget ujævn og langhåret græsplæne, men til trods for det, satte Brande sig på hovedparten af spillet. Efter lidt chancer i begge ender lykkedes det også for “nyindkøbte” Jean-Marc Gomes at score sit og holdets første mål i sæsonen efter en del klumpspil i modstanderens lille felt, og her svigtede holdets nye “Jean-Pierre Papin” ikke og kunne bringe Brande holdet foran med 1-0 som også var stillingen ved pausen.

Midt i anden halvleg fik Nicolaj Eg en friløber, og her svigtede Gomes angrebsmakker ikke, og kunne med en finte drible uden om målmanden og score i det tomme mål til 2-0. I kampens dødende sekunder fik Hammerum reduceret til 2-1 så Brande holdet stadig kunne trække sig sejrrigt ud af sæsonens første kamp med 2-1. Michael Husum aka Summe blev dagens spiller. Holdets næste kamp er mandag d. 11. april på hjemmebane mod Snejbjerg kl. 19,00.

Herre A rækken – Firmafodbold lørdag d. 27. februar 2016.

HERRE A rækken var det officielle bymesterskab i indefodbold med den store STARK vandrepokal til vinderne. Der blev spillet noget godt fodbold i puljerne, og man sluttede af med en finale med 4 hold. Her viste de sidste mange års vindere fra Siemens igen at være det stærkeste hold i feltet og kunne lade sig fortjent hylde som mestre for 8. år i træk.

Anfører for Siemens Brothers Jon Poulsen fik overrakt den store STARK vandrepokal af Brande Oldboys formanden Åge Kristensen.

2016 stark vandrepokalen

Nr. 1 blev Siemens Brothers.

2016 nr. 1 herre A Siemens

Nr. 2 blev JACK & JONES 1.

2016 nr. 2 herre A Jack & Jones 1

Nr. 3 blev Kvickly Brande.

2016 nr. 3 herre A kvickly

Nr. 4 blev Bestseller 1.

2016 nr. 4 herre A Bestseller 1

Bedste fighter i Herre A finalen blev Lasse Skov fra Kvickly.

2016 bedste figther Lasse Skov Herre A

Bedste målmand blev Dennis Birk fra JACK & JONES 1.

2016 bedste målmand Dennis Birk

Topscorer i finalen blev Nicolaj Eg fra Siemens Brothes med 6 mål for 3 kampe.

Blot et spark fra tredie halvleg