Udspillet i Hammerum

Det var til at se, at det for de fleste spilleres vedkommende var tre uger siden, de sidst havde været på græs, da Brande Old Boys’ +45-hold torsdag var en tur i Hammerum. På en stenhård bane lykkedes det sjældent Brande-spillerne at ramme hinanden to gange i træk, og Hammerum havde allerede været tæt på scoring flere gange, da de bragte sig foran 1-0 efter fem minutter efter et af flere boldtab i Brandes højre forsvarsside. Midt i halvlegen blev det 2-0 efter en god indenomsstikning, og gæsternes sidste håb blev slukket med scoringen til 3-0 to minutter efter pausen.
Herefter kom Brande lidt bedre med i spillet, men der blev stadig løbet mange forgæves meter, mens hjemmeholdet flyttede bolden fornuftigt rundt.
Tættest på kom Brande fire minutter før tid, da Hammerum-keeperen tog bolden med uden for feltet med hænderne, men Sigurd Kristensen sparkede frisparket over mål, og i stedet lukkede og slukkede Hammerum til 4-0 på kampens sidste angreb.

Overbevisende sejr til BOBs 40+ hold over Vildbjerg

Brande var tvunget til at vinde over Vildbjerg hvis kontakten til Ikast skulle bibeholdes.
Kampen begyndte meget lige og vi skal hen til det 12. minut før et af holdene kunne skrive en chance på blokken. Bjarne Tøf smed et godt indlæg ind i hovedet på Thomas Svensson som headede lige forbi. I det 16. minut havde Lars Duedahl et godt skud som sneg sig forbi..
Brande kom foran efter 21 minutter hvor Jens Studs sendte et fremragende indlæg afsted. Indlægget var ment som en aflevering til Ole Thisgaard men den sejlede i mål og det var startskuddet til nogle gode minutter for Brande.
I det 27. minut scorede Allan på et langskud og allerede i det 28. minut scorede Thomas Svensson til 3-0 efter lidt klumpspil.
Vildbjerg kunne ha reduceret da Martin Nielsen gav bolden til en Vildbjerg angriber men han formåede ikke at omsætte det til mål.
Vildbjerg kom frem til deres største chance i det 42. minut hvor Søren Laursen, med sit forkølede venstreben, spillede en Vildbjerg angriber helt fri. Søren kastede sig dog ned og klarede selv problemerne. I det 45. minut var det Torben K. Jakobsen der lavede en forsvarsfejl og dermed spillede en Vildbjerg angriber fri til scoring men Søren ”Zubizaretta” klarede igen skuddet.
Vi skal helt frem til det 53. minut hvor Lars Duedahl scorer sikkert til 4-0. 2 minutter efter cementerer Allan sejren med sit andet mål til en siker 5-0 sejr.

En god indsats fra Brande som koncentrerede sig om at spille fodbold hvilket ikke var helt tilfældet med Vildbjerg udtaler holdets anfører og holdleder Torben K. Jakobsen.

Næste kamp for 40+ holdet er udekampen den 12. juni imod Herning Fremad.

Super Grand Veteraner +60 med storsejr

Super Grand Veteran +60 er igen med i toppen efter stor sejr på 8-0 over Herning IK efter 4-0 ved pausen.

De mange mål blev fordelt med 4 til Max Schauman, 2 til Aage Kristensen og 1 hver til Kent Bjerre og Dan Marquart. Hele holdet skal roses for en god indsats.

Næste kamp er mod Herning Fremad på udebane mandag den 12. Juni hvis det bliver sejr til BOB i denne kamp er holdet på 2. pladsen lige efter Ikast.

Endnu en sejr til old girls

Onsdag den 24. maj 2017 ude mod KLG 1

Efter en 9-1 sejr i første indbyrdes kamp var der noget at leve op til for Brande Old Girls og Brande kom også godt fra start. Allerede efter 3 minutters spil sendte Malene Søgaard bolden ind foran mål, hvor en helt fri Birgitte Sørensen sikkert kunne score til 1-0.

Og Brande fortsatte spillet mod KLG m?let. Efter 8 minutters spil var det Malene Søgaard der forsøgte udefra, men lige forbi målet og minuttet efter var det Birgitte Sørensen der ingen var på spil, men en stor redning af KLG keeperen forhindrede endnu et mål. 5 minutter senere var det Gitte Holt der fik en god chance, men hendes afslutning sad direkte på keeperen.

Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg fandt Malene Søgaard Pia Holt Kjærgaard helt fri, men desværre sad afslutningen lige forbi målet. Øjeblikket efter var KLG i kontra og Jane Sandfeld måtte hive en stor redning frem for at forhindre en udligning.

Halvlegens sidste chance var også til Brande. Birgitte Sørensen spillede Gitte Holt foran målet. Hendes afslutning endte via en KLG spiller ved en helt fri Pia Holt Kjærgaard og hun scorede sikkert til pause stillingen 2-0 til Brande.

Efter pausen fik Brande endnu flere chancer og en god medvind, hvilket gjorde at KLG skulle længere frem på banen for at komme til deres muligheder. Det gav Brande meget plads fremad og allerede efter 4 minutters spil havde Gitte Holt haft de første 2 chancer. Den største mulighed kom efter 8 minutters spil. Birgitte Sørensen sendte en perfekt bold ind efter hjørne. Den snød KLG keeperen og endte i maven på Gitte Holt, som fik den dirigeret mod mål og i mål. Men dommeren fejlagtigt ikke dømte den inde.

Det slog dog heldigvis ikke Brande ud og 2 minutter senere sendte Birgitte Sørensen et brag afsted som endte på overliggeren. Riposten sendte Gitte Holt ved siden af målet.

Efter 18 minutters spil lykkedes det endelig at få hul på bylden. Malene Søgaard fandt Birgitte Sørensen som trak både keeper og forsvaret til sig og sendte bolden ind foran mål til Gitte Holt som sikkert kunne øge til 3-0. Og med 5 minutter igen er det igen Birgitte Sørensen der sendte en lang bold til Gitte Holt. Som kom i kontra (ja det lyder usandsynligt) og hun scorede sikkert kampens sidste mål til 4-0.

Kampens spiller blev Birgitte Sørensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Gitte Holt, Elsebeth Østergaard, Marianne Andersen, Malene Søgaard, Helle Lykke, Pia Holt Kjærgaard og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.

 

Blot et spark fra tredie halvleg