Referat fra generalforsamlingen 2011

Referat fra
Generalforsamlingen d. 28. februar 2011.

 Åge Kristensen bød på B.O.B. vegne, de ca. 45 fremmødte, velkommen til generalforsamlingen.

Spisning: gule ærter – flæsk – pølse – pandekager med is, samt suppe til de ”kræsne”.

     1.                          Valg af dirigent.

                       Aksel Olsen blev valgt til at styre generalforsamlingen,
hvilket han igen i år
 gjorde med bravour.

      2.             Formandens beretning.
                  Åge Kristensen aflagde formandsberetningen.

FODBOLDAFDELINGEN 2010

Sæsonen 2010 var resultatmæssigt knap på højde med 2009 sæsonen, men vi havde igen 6 hold repræsenteret i DGI’s rækker.

OLD GIRLS  vandt forårssæsonen med 26 point! – så skete der det at de til efterårssæsonen blev blandet i en pulje med Ung Senior – hvilket var en lidt for stor mundfuld for pigerne – der sluttede af på 6. pladsen
DGI har lovet at ændre på dette igen i år.
Holdledere er Ulla Laursen, Kristiane Pedersen, Gitte Holt samt flere har hjulpet til!
Sponsor Revisionsfirmaet Peder Holt.

OLD BOYS A +32. har haft en sæson med mange skader og deraf afbud. Holdet vandt forårssæsonen med 25 point for 10 kampe men tabte lidt terræn i efteråret hvor det kun blev til 19 point – og en samlet 3. plads.
A-Holdet har Lindstrøm Trans som sponsor. Michael Andersen og Nicolaj Eg har hjulpet hinanden med at styre tropperne.

 OLD BOYS B +32. vandt C rækken i foråret med 26 point og oprykning til B rækken.I efteråret blev det så til 12 point og en samlet 4. plads og forbliven i B. rækken.
B-Holdet har Wagner som sponsor – og Michael Sønderby og Jacob Parsberg som holdledere.

 SENIOR OB +40. Viste sig endnu engang at være suveræne i deres række. Vandt for 5 år i træk – hele 6 point foran Hammerum.  12 kampe i efteråret 34 point suverænt!
Sponsor for Senior Old Boys er Joes Tømrer og Snedker samt Finns Butik og Køkkenmontering.
Holdledere Jan Madsbjerg og Jens ”Bruce” Kristensen. 

SUPER VETERAN +50. måtte i år ”nøjes” med 2. pladsen efter en jævnbyrdig turnering – holdet har haft mange skader og holdlederne mener dette er skylden for den lidt skuffende 2. plads.        Tak til senior OB for lån af spillere..
Holdledere er Søren Kanne og Erling Andersen
Blåhøj El er sponsor.

 VETERAN +55 holdet sluttede sæsonen på en 7. plads – men tro mig denne placering vil holdlederne gøre alt for, vil blive forbedret i år – og mon ikke flere af spillerne vil træne en ekstra gang inden sæsonstart.
(rygterne vil vide at TV Midt Vest vil følge holdet i forårssæsonen) og at Karl Risbjerg er på vej til et ”come back”
Holdet har Brande Metalkøb som sponsor – og Ove Ovesen samt Henning Marcussen på holdleder jobbet.                                                                                                 

HOLD DER HAR DELTAGET I LANDSMESTERSKABET 2010.

 Vi havde 4. hold med til Landsmesterskaberne på ”hjemmebane” i Brande 4.-5. september. Senior Old Boys 7. mands og Senior Old Girls kom ikke videre til finalekampene.
Senior Old Boys 11. mands – gik ubesejret gennem hele stævnet og blev endnu engang Landsmester – og denne gang på hjemmebane, vi glæder os til at følge jer igen på stadion til september.
Superveteranerne spillede finale – men tabte dog denne til Jelling og måtte nøjes med sølv.
Her havde holdlederne fundet det nødvendigt at låne en ekstra mand fra ”det gamle” hold – så der kunne komme lidt mere rutine til de mange kampe.
Niels Christian Lundstrøm ”Lunde” blev indkaldt som forstærkning – dette rygtedes hurtigt til TV-Midtvest som sendte et holdt til bane 7. for at følge disse gamle fodboldben.
Det blev der et ret sjovt og spændene indslag ud af – skulle der være enkelte der endnu ikke har set dette – tror jeg vi kan vise det senere.
Som jeg nævnte tidligere har TV-Midtvest ønsket at følge + 55 holdet i foråret – så mit råd er, kom nu i form så ingen får krampe.

 A-Holdet havde jo kvalificeret sig til at deltage i LM for de unge i Grenå weekenden efter – den 11-12 september.
Spillere og holdleder tog til Grenå allerede fredag – desværre sker der det, at vor mangeårige holdleder Michael Andersen falder så uheldig og slår sit hoved så alvorligt at han bevidstløs bliver kørt på hospitalet.
Dette fik naturligvis vores hold til at melde fra til LM stævnet lørdag og tage hjem igen for at ”forhåbentlig” høre positivt nyt om Michael.
Der skulle dog gå en rum tid inden Michael var på ”benene” igen – men det er fantastisk du er her og som du selv siger – Michael – ja så er du ikke 100 % klar endnu, men vi er alle glade for, at du kan og vil være med omkring A-holdet.
En stor tak til alle de spillere der var med i Grenå – for den måde i ”taclede” situationen på.

LANDSMESTERSKABET I BRANDE D. 4-5. SEPTEMBER 2010.
En lille drøm var gået i opfyldelse og vi skulle endelig selv arrangere et landsmesterskab – det var for Senior Old Boys, Veteraner, Super Veteraner og Senior Old Girls.
Et udvalg blev hurtigt stablet på benene – bestående af Jan Helleberg, Carsten Christensen og Jens Studsgaard, som alle har stort kendskab og lang erfaring i afvikling af fodboldstævner – vi er meget glade for at, i var – og er klar til at hjælpe Brande Old Boys med denne opgave.
Weekenden bød på super godt vejr og stævnet blev afviklet helt efter bogen.
Alle var indkvarteret på Præstelundskolen – hvor der også blev serveret morgenmad – frokosten blev serveret på stadion – så ingen behøvede at bevæge sig unødig meget mellem de mange kampe.
Aftenfesten i hallen blev også vellykket – superstemning og kun glade deltagere.Efterfølgende har vi modtaget flere mails fra deltagende klubber som har rost stævnet.
Og glæder sig til at deltage igen! – DGI indfører på ”kraftig opfordring fra Brande Old Boys” en ny struktur til LM 2011 vedr. tilmelding – der vil således blive fri tilmelding i næsten samtlige rækker – hvilket klart vil betyde et væsentlig større stævne i år. Hvilket vi allerede glæder os til 2. 3. & 4. september.Der blev oplyst, at vi netop havde fået en henvendelse fra DGI – om vi kunne være interesseret i at arrangere Landsmesterskabet endnu et år nemlig 2012, dette har vi allerede sagt OK til – et klart bevis på at DGI anerkender den professionelle måde LM 2010 forløb på.Tak til udvalget – tak til J&J cup udvalget for samarbejde.
Tak til DGI ,    Tak til Ikast-Brande Kommune og til Præstelundskolen
TAK til BIF – for jeres positive indstilling til stævnet.
Tak til de rigtig mange frivillige hjælpere der var med til at gøre Landsmesterskabet til en succes.

 DIVERSE.
Jeg vil gerne runde fodboldafdelingen 2010 af med at takke vore sponsorer + holdledere og alle der har hjulpet til – for en utrolig aktiv + positiv indsats hele året.
Det er glædeligt at i alle fortsætter i 2011Tak til fodboldudvalget – ikke mindst for Midtvejsfest arrangementet.
Først en fodboldturnering – derefter grill – for så at se Danmark – Cameroun på storskærm. Det er sådanne arrangementer der er med til at vi alle synes det er sjovt at være med i Brande Old Boys.Der var også mange der deltog i vor aktiv fest i oktober – for første gang tror jeg – vi var over 100 til festen i Skærlund Forsamlingshus.Tak til vore ”vinter trænere” Ole Radoor + Peter Munkholm

Der blev oplyst, at vi starter sæsonen lørdag den 5. marts kl. 13,30 på stadion – hvor der efter træningen er lidt varm suppe at varme sig på, samt et kort spillermøde.

 VI HAR ”da” LAVET ENKELTE ANDRE TING END BARE AT SPILLE FODBOLD OPLYSTE VORES FORMAND ÅGE KRISTENSEN…….

 VI HAR BLANDT ANDET LAVET FØLGENDE AKTIVITETER…. :

 JULEKALENDER
Vi har selvfølgelig også solgt julekalendere i 2010 – en tradition i Brande Old Boys der har stået på i mere end 30 år – vi fik i år trykt lidt ekstra kalendere – og oplevede for 1. gang i mange år at vi ikke fik helt udsolgt (om dette skyldes at vi trykte ekstra eller at vore sælgere fik uventet konkurrence på gaderne idet Brande IF også var på banen med julekalendere – vi synes det er meget positivt at BIF forsøger dette for at tjene penge – men havde dog gerne set at vi var blevet informeret herom inden.)
Og vi vil også være på gaden igen i år – mange tak til alle vore kalendersælgere.

 BANKOSPIL
Torsdag den 4. november gæstede Banko Poul igen Brande Hallerne hvor vi i fællesskab med Lions stod for arrangementet.
Ca. 700 banko spillere fik en atter en sjov og spændende aften med mange flotte
Gevinster – stor tak til de mange sponsorer der trofast støtter Bankospillet.
Torsdag den 3. november kommer Banko Poul forbi igen.
Tak til Lions Brande for samarbejdet omkring bankospillet.

 BRANDE MARKED
Selvfølgelig var Brande Old Boys med da der var Brande Marked den 28-29. maj
FISKERÆS – BAGAGERUMSSALG – MARKEDSTIPS – derudover assisterede vi Vagns Krostue med diverse opgaver på torvet både fredag og lørdag. Tak til Leif for samarbejdet.Brande Marked 2011 er jo rykket til den. 17 og 18. juni og vi er i samarbejde med Handelsstandsforeningen klar til at deltage igen – programmet til dette års Brande Marked er allerede ved at være klar – og vil blive offentliggjort inden længe.

 FIRMASPORTSPULJEN
Sædvanen tro kunne forskellige idrætsforeninger søge om et tilskud til deres
Ungdomsspillere/udøver fra denne pulje – som jo er en del af overskuddet fra Firmafodboldstævnet i Brande Hallerne.

 Brande Old Boys valgte at støtte følgende.:
  8.000,00 til Brande Taekwondo klub(træningstur til Tyskland for 8 unge deltagere)
  8.000,00 til Uhre GIF til en fælles tur / udflugt for hele ungdomsafdelingen.
10.000,00 til Brande Atlet Klub (12 unge boksere på træningsweekend i Nordsalling)

Vi er meget glad for det flotte referat vi har modtaget fra jeres ”bokseweekend” i Salling

 Der vil selvfølgelig også være mulighed for at søge om midler i år – se ansøgningsskema senere i Brande Bladet eller på vor hjemmeside.

 FIRMAFODBOLD
I år lørdag den 22. januar i Brande Hallerne.
60 hold var med i år (ca. samme som sidste år)
Stor tak til det ”garvede” udvalg der med deres erfaring er med til at denne store aktivitet stadigvæk er en stor succes.
Tak til de mange sponsorer – Tak til Møllebanden på Siemens.
Og også her en stor tak til Pia Lorentzen – for at ”passe” alle børnene i hal C.

Sæt kryds i kalenderen den 21. januar – da er der firmafodbold 2012.

 BRANDE IDRÆTSFORENING
Vi har støttet ungdomsafdelingen med over 40.000 kroner i 2010 – de er blandt andet gået til en andel i en Pannabanerne her udenfor, ungdomstrænerkurser m.v.
Derudover har vi sædvanen tro – sendt Lilleputterne til en Superligakamp.
Turen gik til Horsens den 31. oktober hvor de ”gule” skulle møde FCM
Udover selve fodboldkampen blev der tid til et ”pit stop” hos Mac Donalds.
Igen var det Pia Lorentzen fra BIF der stod for alt det praktiske – det vil vi gerne sige Pia 1000 tak for.

Vi kunne her tidligere på måneden læse i dagspressen at BIF’s formand havde en drøm om en sammenlægning af Brande IF – Brande Boldklub – og Brande Old Boys!
Det er positivt at man i BIF tænker lidt utraditionelt – specielt i en tid hvor det kan være svært at finde udvalgs & bestyrelsesmedlemmer nok til at gå ind i foreningsarbejdet – men en decideret sammenlægning må blive ved drømmen.
Brande Old Boys er dog stadigvæk meget interesseret i et tættere samarbejde med Brande Idrætsforening vedr. evt. nye tiltag / arrangementer m.v.
Vi har 1000 vis af nye ideer i Brande Old Boys som vi gerne vil samarbejde med BIF omkring.
Så kære Torben Lindeschouw – kald ind til et fælles møde snarest – så kan vi DER tale om hvordan vi i fremtiden kan bruge hinanden meget bedre end i dag.

 Formandsberetningen blev godkendt

      3.             Kasserens beretning.
Peter aflagde regnskabet der balancerede med et overskud på kr. 34.508,13. Se bilag.
 Regnskabet blev godkendt

    4.             Fastlæggelse af kontingent.

 

                      Bestyrelsen foreslog at den aktive kontingent udendørs forhøjes fra kr. 850 til kr. 900,
                      samt den passive kontigent skulle stige fra kr. 100 til kr. 150.
                    Indendørs kontigent forblev på kr. 200.

 Blev vedtaget

 

     5.             Indkomne forslag.
        Der var forslag fra Bestyrelsen om at ændre:

         §1.                 Hvor der står Brande Kommune, til Ikast-Brande Kommune.
        §2.                 Hvor der står Brande Kommune, til Brande og omegn.
§3.                 Bliver ændret til : Foreningen er tilsluttet D.G.I. Midtjylland og derved undergivet
D.G.I,’s vedtægter.

Disse blev vedtaget

      6.             Valg af bestyrelse og suppleanter.

                      På valg var:                                               Åge Kristensen
                                                                                       Benny Vilsborg
Der var genvalg til Åge, men da Benny havde valgt at trække sig efter mange år, blev Lars Ravnsgaard, som ny mand valgt ind i bestyrelsen.
                      Der var genvalg til begge suppleanter:

                                              Jens Studsgaard
                                             Nicolaj Eg
     7.                 Valg af revisor og suppleant:

                           Valgt til revisorer blev:                             Vagn Krogstrup
Leo Hansen
                      Valg af revisorsuppleant blev:                  Verner Vork

   8.         Diverse.

 CERES SPILLERPOKALEN
Spillerpokalen er en pokal der tilfalder en spiller der har udvist rigtig Old Boys Ånd, et godt kammeratskab – både på og udenfor banen. Der er rigtig mange spillere der kunne få denne pokal, men som sædvanlig er der kun blevet indgraveret et navn.
Det er holdlederne og Bestyrelsen i fællesskab der vælger modtageren.

Allerførst blev der overrakt en erindringspokal til sidste års modtager som var:           ERLAND SCHMIDT HANSEN

I år tilfalder pokalen til en spiller, der altid er klar til at hjælpe, hvis holdlederne mangler en spiller – han yder altid en 100% indsats – og altid et godt humør. Samtidig står han gerne på hovedet for at få en øl /..
TORBEN MECHLENBURG blev i år valgt at modtage
CERES Spillerpokal.


BRANDE OLD BOYS LEDERPOKAL,
SKÆNKET AF HANS JØRGENSEN
Hans Jørgensen (lederpokalen) tilfaldt sidste år JAN MADSBJERG som fik en erindringspokal.LEDER pokalen i år gives til en person, som har gjort et ekstra stykke arbejde for Brande Old Boys! Det er IKKE svært at finde emner til pokalen, da vi har mange gode hjælpere i Brande Old Boys.
Vi har i år valgt en person som er med i fodboldudvalget – derudover holdleder – men mest af alt en person som man aldrig får et nej fra, når der skal arrangeres et eller andet!
skal der dækkes bord til 100 personer så er vedkommende der
skal der ryddes op er personen klar
”bartender” til Landsmesterskab m.v. der er ikke det hun ikke kan og vil hjælpe med.
Ja det er en pige i år –.
Vi har i år valgt at give lederpokalen til

KRISTIANE PEDERSEN

 

BRANDE IDRÆTSFORENING´S UNGDOMSAFDELING

Vi har en check til Ungdomsafdelingen på 25.000,00 kroner
Derudover har vi tilsidesat et beløb på kr. 15.000,00 som vi gerne vil ”dedikere” til renoveringen på 1. sal
Checken blev overrakt til ungdomsformand Jens ”Slagter” Sørensen.

 
 AFSLUTNING
Der var en Tak til Benny for lang og tro tjeneste i bestyrelsen – da han har valgt at holde en pause – men han vil dog gerne stå til rådighed i forbindelse med firmafodboldstævnet, samt at han stadig vil sidde i fodboldudvalget.
Benny fik to flasker rødvin.


Samtidig skulle der lyde en TAK til vores myndige dirigent – uden ham var vi nok ikke kommet gennem dagens dagsorden.
Aksel fik en ½ fl. Snaps.

Generalforsamlingen sluttede med et leve for Brande Old Boys.

reff.: Nicolaj Eg

 

Blot et spark fra tredie halvleg