Referat fra generalforsamling 2013

Referat fra
Generalforsamlingen d. 25. februar 2013.

Åge Kristensen bød på B.O.B. vegne, de ca. 55 fremmødte, velkommen til generalforsamlingen.
Herefter spisning, den traditionelle menu: Gule ærter med tilbehør, herefter pandekager med is.
Inden man tog hul på selve dagsordenen, mindedes man afdøde hædersmedlem Axel Olsen.

  1.  Valg af dirigent.
    Erling Andersen blev valgt til at styre generalforsamlingen. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og gav ordet til formanden og beretning.
    .
  2. Formandens beretning.
    Åge Kristensen aflagde formandsberetningen:

    Jeg vil gerne sige tak til alle, der i årets løb har hjulpet Brande Old Boys, her tænker jeg især på byens forretninger og erhvervsliv, tak til vore sponsorer, vores holdledere og aktive og passive medlemmer, tak til alle der på den ene eller anden måde har været med til at hjælpe Brande Old Boys i 2012.FODBOLD: Sæsonen 2012 – 13.Vi havde i 2012 – 6 hold med i DGI’s fodboldturnering, jeg vil her ganske kort gennemgå sæsonen for de 6 hold.

    SUPERVETERANER + 55 år.  7 – mands
    Der er egentlig ikke så meget at sige her, holdet blev en suveræn vinder af rækken, de gik ubesejret gennem turneringen, topscorer blev Erland Hansen og fiduspokalen tog Åge Kristensen sig af. Sponsor for holdet har været Brande Metalkøb, og holdledere var Henning Marcussen og Ove Ovesen – de fortsætter selvfølgelig – men her udvides teamet med Klavs Christiansen.
    .
    SUPERVETERANER + 50 år.  7 – mands
    Holdet blev henvist til en 3. plads i turneringen, men genvandt dog ”guldet” ved L.M. i september, Topscorer Max Schaumann og her gik fidusen til Kent Bjerre.                 Sponsor for Superveteraner er Blåhøj El. Holdledere har været Erling Andersen og Søren Kanne, de er desværre begge blevet enige om at stoppe – mens de er på toppen, tak til jer for de mange år som holdledere.Vi håber det lykkes at samle et + 50 hold igen i år, dette er ikke helt på plads endnu, der er flere fra holdet der er langt over 55 og derfor vælger at spille på dette hold torsdag aften i stedet, men jeg håber vi kan samle et + 50 hold.
    .
    VETERANER + 45 år.   7 – mands
    Spillet 15 kampe og vundet de 12, og kun tabt 3 kampe, suveræn vinder af den lille kreds på kun 4 hold, ved LM blev det til en flot 3. plads hvor de var tæt på at besejre de senere Landsmestre fra Ikast. Topscorer Jens Studsgaard – fiduspokal til Benny Vilsborg. Flere spillere har sammen med Jan Madsbjerg været holdleder gennem sæsonen, Holdet fortsætter i år – men som et 11- mands hold, med Kenneth Lauridsen og Jens Bruce som holdledere, Sponsor er uændret Lindstrøm Trans.
    .
    SENIOR OLD BOYS + 40 år.   11 – mands
    Old Boys flagskib og mest vindende hold gennem mange år.
    Spillede 21 kampe i turneringen, vandt de 19 kampe spillede en uafgjort og skulle så møde Ikast den 8. oktober i en ren finale om at blive kredsvinder, lige denne dag var Ikast lidt skarpere end BOB og vandt kampen – og henviste Senior Old Boys til 2. pladsen, men med en så suveræn målscore som 100 – 14.Holdet deltog også i Landsmesterskaberne – her sluttede holdet på en ”noget” skuffende 3. plads – til de ellers så sejrsvante spillere.
    Topscorer igen..igen Søren Prøhl, fiduspokal til Kim Christensen.
    Sponsor for holdet er Joe Tømrer og Finn FIBA, her afløses Finn Fiba af Aagaard Maskinudlejning i den nye sæson.
    Efter mange år på Holdlederposten har Jan Madsbjerg valgt at holde en pause – han afløses af Torben Jacobsen og Michael Andersen.Vi vil gerne sige mange tak til Jan for indsatsen i de mange år, i din tid har holdet vundet kredsen alle år undtagen den sidste, men her kunne du jo heller ikke være med i Ikast til den afgørende kamp!!  5 år er i blevet Landsmestre, men så har de nye jo også noget at leve op til..
    Tak Jan.

    OLD BOYS B. + 32 år.  11 – mands
    Holdet spillede i A – rækken i foråret, hvor mange vidste at det ville blive svært da mange spillere var ”rykket op” på Senior Old Boys holdet.
    Holdet sluttede foråret på 8. pladsen, hvilket betød at holdet skulle spille i B-rækken i efteråret, her sluttede man sæsonen af på 5. pladsen.
    To topscorer i sæsonen Kai Varisbøll scorede flest gule kort og Morten Orluf scorede flest mål og Morten tog sig også af fiduspokalen.
    Sponsor for holdet er Tøjeksperten Brande.
    Grundet de ”svingende” resultater har vi valgt at udvide trænerteamet til 3 personer, genvalg til Søren Laursen, han får hjælp af Carsten Holt og Jacob ”Bænk” Kristensen.

    OLD GIRLS + 28
    De unge piger fik en flot 1. plads – både i foråret og i efteråret foran de ellers så sejrsvante piger fra H.I.K. Dermed også en billet til Landsmesterskaberne til september.
    Ved sidste års Landsmesterskab blev det til en 3. plads.
    Topscorer i sæsonen – Lene Jensen med 18 mål, fiduspokal til Trine Gasbjerg.
    Sponsor i 2012 har været Peder Holt. NY sponsor i 2013  –  Eurospar, Brande.
    Holdleder er fortsat Gitte Holt og Pia P.

    Nye hold i 2013
    En del spillere er efterhånden blevet + 60 og det er derfor glædeligt at der endelig bliver en turnering for dem.
    Stor tak til DGI og Leif Jensen for det arbejde i har haft med at ”brygge” en turnering sammen til i år. Jeg er ret sikker på at det er en række der vil vokse med årene.
    Holdledere for dette nye hold bliver Leif Jensen og Ove Ovesen.

    Vi har desuden tilmeldt et ekstra damehold Senior Old Girls  + 32
    Så en kraftig forøgelse af hold i år, et 7-mands veteranhold bliver til et 11-mands, et + 60 hold og et Senior Old Girls Hold, spændende sæson med 7 eller 8 hold!

    Inde bold.
    Vi har spillet indendørs fodbold i Hallen hele vinteren, hver mandag kl. 20,00! ca. 30 forskellige spillere har været med, 2 hold har deltaget i DGIS inde turnering (+ 55 herrer og Senior Old Girls) pigerne deltog endvidere i Landsmesterskabet i Vingsted først i februar, de vandt dog ikke noget, men havde en god weekend, forlyder det!

    Tak til alle holdlederne – tak til vore trofaste holdsponsorer!
    Tak til vore ”vinter trænere” Ole Radoor + Peter Munkholm de er altid klar til at stille ”uretfærdige” hold hver lørdag hele vinteren.

    Udendørstræningen starter i år lørdag den 9. marts kl. 13,30 med efterfølgende varm suppe og orientering fra fodboldudvalget omkring sæsonen.

    LANDSMESTERSKABERNE:
    For 3. år i træk havde DGI givet Brande Old Boys opgaven at afvikle Landsmesterskaberne i Old Boys Fodbold, og takket være de mange frivillige hjælpere formåede vi igen at lave en vellykket og god weekend for alle!
    Ca. 40 hold fra hele landet deltog, det var nogenlunde samme antal som i 2011.
    Som alle ved skal vi også afvikle Landsmesterskaber i år, og for kort tid siden modtog vi så den glædelige nyhed fra DGI, at vi også har fået opgaven i 2014.
    Det er vi glade og lidt stolte af – men mener også at det er det bedste sted til sådan et stævne, alle kan overnatte og spise morgenmad på Præstelundskolen – frokost og fodbold på Stadion – Aftenfest i Brande- Hallen – det kan ikke være nemmere, så hvis DGI er interesseret i endnu flere arrangementer her i Brande – ja så er Brande Old Boys også.
    Derfor er det også glædeligt at LM udvalget fortsætter – Tak til Jan Helleberg Carsten Christensen & Jens Studsgaard – og stor tak til de ca. 100 frivillige der gav en hånd med i weekenden, vi håber at i alle er klar igen senere på året.
    Tak til Peter Knudsen fra DGI for et godt samarbejde, som vi forsat vil glæde os til.

    BOB'er på lægterne-
    .
    Lørdag den 26. maj havde Brande Old Boys i samarbejde med Danske Roligan en fyldt bus i Hamburg for at se Danmark – Brasilien en opvarmningskamp inden EM DSC00011kampene.

    .
    I samarbejde med Brande Hallerne arrangerede vi EM på storskærm, vi viste Danmarks første EM kamp mod Holland – spisning / musik ved Green Hill / Danmark vandt, det blev en succes, vi tjente også begge en skilling, men ingen tvivl om at der også blev brugt rigtig mange mande og pigetimer på arrangementet, Tak til Sigurd og Brande Hallerne for samarbejdet.

    Jeg kan oplyse at vi arbejder på at vise Champions L. finalen på storskærm, sammen med Mikkel Kesslers boksekamp lørdag den 25. maj her på stadion, det vil i høre meget mere om snarest.

    BRANDE MARKED:
    Lørdag den 16. juni var der Brande Marked, og endnu engang var Brande Old Boys på banen, vi tjente en ”god skilling” ved at hjælpe Arne Andersen med ølsalg / oprydning m.v. på Torvet, vores traditionelle markedstips var endnu engang en succes.

    Som jeg nævnte i sidste års beretning ville vi i bestyrelsen gå i ”tænkeboks” med hensyn til om vi ville arrangere Fiskerace i åen endnu engang, vi traf den beslutning i bestyrelsen at droppe dette arrangement.
    På et møde med Brande Handelsstandsforening den 12/3 orienterede vi dem om at vi ikke kunne påtage os dette arrangement mere, det var de lidt kede af da de mente det var at stor værdi for Brande Markedet, vi tilbød et samarbejde, hvor vi i Brande Old Boys tog os af alt det praktiske og Handelsstandsforeningen skulle sælge lodderne. Salget var dog ikke koordineret rigtigt fra Handelsstandsforeningens side – så ”Fiskedøden” er nok en realitet.

    Brande Marked generelt:
    Fredagen har de sidste år været super med et ”gigantisk” børneoptog – masser af børn, forældre + bedsteforældre på torvet!
    Lørdagen som sædvanlig, øl & pølsevogn, samt musik på torvet, lidt forudsigeligt og lidt kedeligt! Måske man skulle tage kontakt til flere af de mange foreninger og bede om input til en masse aktiviteter sådan en markeds – weekend.
    Det kunne være (motionsløb børn + voksne, cykelløb, håndbold, fodbold alt er i spil)Men lidt fornyelse skal der til!

    Bankospil:
    DSC00006Igen blev årets bankospil en velbesøgt aften og der måtte endnu engang findes ekstra stole frem til de ca. 750 gæster som endnu engang havde en forrygende bankoaften. Bankospillet var det 20. i rækken og i den forbindelse havde vi udvidet med et ekstra lotteri, med flotte gevinster, primært rettet med det lidt yngre publikum. Der ligger et kæmpe frivilligt arbejde bag arrangementet – så derfor er det også dejligt at der bliver et lille overskud ud af alle anstrengelser, dette års Bankospil gav ca. 43.000 til deling mellem Lions og Brande Old Boys.
    En stor tak til de mange frivillige samt vore mange trofaste sponsorer, også en tak til Lions for et perfekt parløb!
    Bankospil i år afvikles i øvrigt torsdag den 31. oktober – denne gang flyttes bankospillet til Hal C  –  som kan rumme ca. 200 gæster mere end Hal B.

    Julekalender:
    Blev endnu engang udsolgt, det er en populær tradition i Brande Old Boys – som giver den samme faste indtægt år efter år.
    Tak til de faste sponsorer, Tak til de mange frivillige kalendersælgere der flere aftener og weekender ”stemmer” dørklokker til glæde for BIF’s ungdom.
    Vi er klar med julekalender igen til november – vi håber også at alle vore supersælgere er klar igen.

    Firmafodbold:
    Stævnet i år var det fyrre tyvende i rækken, og som sædvanlig ”fristes man næsten til at sige” en succes, dog manglede vi hele 18 hold i forhold til stævnet sidste år.
    Det kunne ses i hallen hvor der var knap så mange som sidst, det kan ses på overskuddet til BOB, som selvfølgelig også blev mindre.
    Vi er i udvalget meget positive og ikke så meget fokuseret på om vi er 50 eller 70 firmahold, men vigtigst at alle får en god oplevelse.
    Vi vil ændre lidt på turneringsformen til næste år, således kun en herrerække og ingen socialrække, nr. 1 og nr. 2 i hver pulje går videre i en A-runde og de andre går videre i en B-runde så der vil blive flere jævnbyrdige kampe.
    Tak til udvalget, der på vanlig vis sørger for at alt klapper, bortset fra en ”løs forbindelse” i uret i hal B – fungerede alt igen perfekt!
    Jeg vil gerne takke alle de mange sponsorer (langt over 100) som velvilligt støtter med mange flotte gevinster, år efter år!!
    Vi er klar igen lørdag den 18. januar 2014 og håber at alle er med igen.

    BRANDE IDRÆTSFORENING & Brande Stadion
    Der er kommet nye ”boller på suppen” i Brande Idrætsforening, takket være den nye bestyrelse, med Michael Koch i spidsen, efter de sidste års knap så gode samarbejde er det dejligt at vi igen har en positiv dialog med Idrætsforeningen. Jeg er klar over at det første år har været et hårdt og lærerigt år for Jer, men I har nu ressourcer til nye tiltag, Gadefodbold på stadion den 1. juni m.v.
    Vi har haft et par fællesmøder – hvor Old Boys bl.a. har fået tilkæmpet sig et ekstra lokale på 1. sal, som bliver indrettet med nye skabe til spilletøj m.v. desuden vil vi bruge det som opmagasinering til diverse ting der bliver brugt til LM m.v.
    Der er planer om overtagelse af klubhuset i nær fremtid, der er planer om at vi skal have anlagt nogle kunststofbaner m.v.
    Det er projekter der har været talt og skrevet om i mange år, men jeg har en tro på at vi sammen kan sørge for at disse tiltag kan føres ud i livet inden for en kort årrække.

    Jeg vil gerne takke BIF for samarbejdet og vi glæder os til de mange nye ting der skal ske på stadion i fremtiden.

    Formandsberetningen blev godkendt.
    .
    .

  3. Kasserens beretning.
    Regnskabet blev godkendt, med et overskud på kr. 103.000,00
    .
    .
  4. Fastlæggelse af kontingent.
    Ingen ændringer.
    .
    .
  5. Indkomne forslag.
    Ingen indkomne forslag.
    .
    .
  6.  Valg af bestyrelse og suppleanter.På valg var:
    Lars Ravnsgaard, blev genvalgt.
    Åge Kristensen, blev genvalgt.
    Valg af suppleanter:
    Jens Studsgaard, ønskede ikke genvalg.
    Han afløstes af Ole Jessen.
    Nicolaj Eg, blev genvalgt.
    Valg af revisor og suppleant:
    Valgt til revisorer:
    Vagn Krogstrup, blev genvalgt.
    Verner Vork, blev genvalgt.Valg af revisorsuppleant:
    Erik Rene Pedersen, blev genvalgt.
    .
  7. EVENTUELT
    Pokaler:
    CERES SPILLERPOKALEN.
    Vi har 2 pokaler vi skal have afleveret her i aften, den første er Spillerpokalen skænket af CERES.
    Sidste års modtager af spillerpokalen var Brian Dahl Thomsen, vi har en erindringspokal til dig..
    Spillerpokalen er en pokal der tilfalder en spiller der har udvist rigtig Old Boys Ånd, et godt kammeratskab – både på og udenfor banen. Der er rigtig mange spillere der kunne få denne pokal, men som sædvanlig er der kun blevet indgraveret et navn.
    Det er holdlederne og bestyrelsen i fællesskab der vælger modtageren.
    I år går Spillerpokalen til en spiller, der sjældent siger nej når vi skal bruge hjælp til nogle af alle vore aktiviteter, altid positiv og i godt humør – i år skal han såmænd også være holdleder.
    Årets modtager af CERES Spillerpokalen er Kenneth Lauridsen.B.O.B.S.
    .
    LEDERPOKAL
    DSC00002B.O.B.S. LEDERPOKAL gives til en person som gennem flere år har gjort et stort stykke arbejde her i Brande Old Boys. Vi har som sædvanlig mange emner som har fortjent at modtage denne pokal – men det er som altid svært at vælge hvem der skal have den.
    Sidste år tilfaldt lederpokalen Henning Marcussen – og vi har en erindringspokal til dig!
    I år tilfalder pokalen en person som også været med i flere år, vedkommende har sindssygt meget positivt energi, det smitter af både når hun fungerer som holdleder, spiller eller hjælper til ved nogle af vore mange arrangementer, hvis Pia P. har tid – siger hun aldrig nej til at hjælpe i Brande Old Boys, så derfor Pia skal du have BOBS LEDERPOKAL IÅR.
    .
    HÆDERSMEDLEM
    Bestyrelsen har i år valgt at vi vil udnævne en Hædersmedlem.
    Vi har valgt en person som har været med i Brande Old Boys i rigtig mange år, vores nye Hædersmedlem blev valgt ind i bestyrelsen – i øvrigt som den eneste tror jeg, midt i en sæson da han afløste Eigil Knudsen!
    Ja, Bent Jensen det er dig jeg ”taler om”
    Efter mange års sekretær arbejde under flere Formænd – tog du selv formandsposten i et par år 2000-2001 – herefter forlod du bestyrelsen – men du har aldrig forladt Brande Old Boys!
    DSC00003
    Du er med hvert år når der er :
    Bankospil
    Julekalendere
    Landsmesterskaber
    Aktiv spiller / holdleder
    Derudover er du Ungdomstræner i Brande IF, Dommer m.v.
    Bent vil du komme herop og modtage Brande Old Boy’s HÆDERSNÅL.
    .

    .
    HÆDERSMEDLEM
    Vi har besluttet at vi vil udnævne endnu en Hædersmedlem i år.
    Der sidder en i Brande Old Boys bestyrelse lige nu og tænker – det kan jeg da ikke huske at vi har aftalt!
    Ja, Peter Væsel – er der nogen der fortjener at blive tildelt denne hæder, så er det dig, jeg er godt klar over at det ikke er normal procedure at give et medlem af bestyrelsen sådan en hæder, så vi bryder en tradition i aften.
    DSC00005Peter (MR. Old Boys) du havde knap Old Boys alderen da du allerede i 88 for første gang tog plads i bestyrelsen, du blev valgt til bestyrelsen igen 10 år senere – og så for tredje gang – i øvrigt efter kampvalg i 2006 (du fik 23 stemmer) altid som kasserer, lidt gammeldags – men kassen stemmer altid!
    Men du har slet ikke nok i kassererjobbet, du er med på alle fronter, og jeg er ret sikker på at der ikke er nogen firmaer eller butikker i Brande, der ikke har haft besøg af Peter Væsel Brande Old Boys – Peter det er en formidabel indsats du har ydet og stadig yder for vores forening.
    Så Peter, rejs dig op og modtag æresnål.
    .
    DSC00017 (1)bPeter Knudsen fra DGI takkede for godt samarbejde i forbindelse med Landsmesterskaberne. Han siger at det ikke er normalt at tage en værtsklub så mange år i træk, men DGI er glade for at være i Brande, men det er mest alle de ”input” der kommer fra klubber og deltagere der lægges vægt på, alle er meget tilfredse med at være i Brande – alt klapper og desuden synes Peter at det er ligesom at være ”hjemme” igen, her i Brande.Lunde spurgte til den nye +60 – Lundberg fortalte at der på nuværende var tilmeldt 4 hold og at der er ”planeret” 9 kampe i foråret.

    Bifs ungdomsafdeling.
    Vi har valgt at støtte Ungdomsafdelingen med 40.000 kroner i år.
    25.000 på en CHECK 15.000 på en CHECK (skal gå til den nye rejsefond)

    Undomsformand Peter Strandgård Busk fik en check på kr. 40.000 til BIF's ungdomsafdeling.
    Undomsformand Peter Strandgård Busk fik en check på kr. 40.000 til BIF’s ungdomsafdeling.

    EVENTUELT.
    Jens har valgt at holde en pause fra bestyrelsen, men fortsætter som formand i LM udvalget, det er rigtig mange timer der skal bruges til at stable dette arrangement på benene – så ingen tvivl om at LM stævnet er garanteret succes de næste år, med den ekstra power og tid du får der..! Men jeg er ret sikker på at vi også får dig at se til andre af vore aktiviteter bl.a. firmafodbold – Tak for indsatsen i bestyrelsen Jens.

    Jens takkede for 4 gode år i bestyrelsen, og nævnte at det er sundt med udskiftning.

    Åge takkede Ole Jessen, fordi han har tid og lyst til at hjælpe til i Brande Old Boys bestyrelse, vi har jo samarbejdet omkring firmafodbold / Fiskerace m.v. i flere år så vi kender hinanden og jeg er ret sikker på at aktivitetsniveauet i Brande Old Boys ikke bliver mindre de næste år.
    Åge takkede den nye ”myndige” dirigent Erling, jeg synes du ”bestod” opgaven flot og håber du er klar til en ny ”dirigent” æra sagde formanden.
    Generalforsamling sluttede med et:
    L Æ N G E   L E V E   F O R                BRANDE OLD BOYS

Blot et spark fra tredie halvleg