Brande oldboys +30 tabte sæson premieren.

Onsdag d. 10 april tog Brande oldboys turen til rivalerne fra Ikast FS.

Kampen startede i er højt tempo og bølgede fra side til side, hvor især kampene på midtbanen var intense og begge hold viste at de ville frem af banen.
Første scoring tilfaldt Brande, hvor Lars Duedahl lå en perfekt dyb aflevering i venstre side til Thomas Funderskov, som på akrobatisk vis lå bolden tilbage til Toke Dam Nielsen som bankede den ind i målet til 0-1.
Kort tid efter var det Ikast’s tur til at score, hvor Ikast slog et perfekt indlæg fra venstre og ind i feltet, hvor Martin Risbjerg (tidligere Brande kæmpe) nåede højest og headede den ind til 1-1.
Knap nok havde Brande givet bolden op før Ikast FS igen scorede. Denne gang blev deres angriber sendt i dybden og på trods af godt målmands spil af Morten Thomsen, som blev ramt af bolden trillede den i mål til 2-1.
Herefter pressede Brande godt på og var tæt på flere gange, men igen var det Ikast FS der scorede. Der blev slået en lang bold over i Brandes højre forsvars side, hvorefter Ikast angriberen køligt scorede til 3-1, hvilket også var halvlegs resultat.
Træner på dagen, Michael tyr kristensen, forsøgte at fortælle drengene at man skulle blive ved med at presse på og til anden halvlegs startede pressede Brande, Ikast helt tilbage på banen, hvilket også resulterede i en scoring, hvor Thomas funderskov modtog en tilfældig bold i feltet og bankede den i kassen til 3-2.
Herefter forsatte Brande presset og troede på at vi kunne score endnu en gang, men som så mange gange før scorede Ikast FS igen på et flot langskudsmål fra højre side uden chance for Morten Thomsen på mål til 4-2.
Dette var noget af en mavepuster for Brande, som tabte pusten, hvilket resulterede i at Ikast FS scorede til 5-2 da Ikast angriberen blev spillet i dybden.
Dette blev også kampens resultat, hvilket var til stor skuffelse for hele Brande holdet.
Kampens spillere blev Jakob Kristensen ak Bænk og Thomas Lund med hver 4 stemmer.