GAVE TIL BRANDE IDRÆTSFORENING 2019

I år vil vi i Brande Oldboys gerne støtte 2 ”projekter” i Brande Idrætsforening.

Vi vil gerne give jer kr. 26.280 til Projekt Fantastisk Pige Fodboldopstart. Her handler det om at få unge piger tilbage på fodboldbanen og samtidig med få dem fastholdt i foreningen. Dette er noget BIF skal køre sammen med DBU her i foråret.

Samtidig vil vi også gerne give jer kr. 15.000 til projekt Frivillighed. Da formanden hørte om projektet til BIFs generalforsamling tænkte han straks at det kunne være noget Brande Oldboys kunne støtte. Heldigvis var resten af bestyrelsen enige. Det er enormt vigtigt at vi fremhæver frivilligheden. Tendensen er oftest at man hører: hvad får jeg for det… nej det kræver mange gange, at man yder for at kunne nyde. Derfor støtter vi lige netop dette. Det bliver spændende at se hvordan i vil hylde frivilligheden.

Endnu engang tusind tak for vores fantastiske samarbejde, vi håber det selvfølgelig fortsætter i 2019 og mange år fremover.

Oldboys formand Torben K. Jakobsen overrækker her til Martin Bjærre fra Brande Idrætsforening.