Uafgjort med 7 mand

Tirsdag den 11. september ude mod Herning KFUM

Brandes damer havde lidt mandefald i dag og måtte starte dagens kamp med 6 på banen. Det slog dog heldigvis ikke holdet ud og allerede efter få minutters spil kunne Line Kaasbjerg Svensson score sikkert til 1-0 efter flot opspil fra Anne Sørensen.

Et par minutter senere dukkede Malene Søgaard op og Brande benyttede det fuldtallige hold til at øge til 2-0 på hvad man bedst kan betegnes som et lop af Maria Husum, hvor bolden sejlede over med og modspillere og endte i mål. Marias første mål i old girls trøjen.

Herefter tog Herning lidt over og fik reduceret 2 gange inden pausen, så pause stillingen var 2-2.

Brande startede godt efter pausen og fik efter kort tid bragt sig på 3-2 efter at Gitte Holt havde fundet Malene Søgaard i dybden og hun kunne sikkert prikke bolden forbi en fremad stormende Herning keeper.

Få minutter senere var Maria Husum igen på spil. Denne gang gik hun mod baglinjen og sendte en umiddelbart ufarlig bold ind foran mål, men det lykkedes Herning keeperen at få den fumlet i mål til 4-2.

Herning var dog desværre heller ikke ufarlige og fik igen reduceret og senere udlignet til kampens slut resultat 4-4 som de bedst kunne være tilfredse med.

Brande holdet skal roses for en god fight. Kampens spiller blev Anne Sørensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Malene Søgaard, Gitte Holt, Marianne Panitzsch og dagens kammi Maria Husum som valgte at køre helt til Brande (fra Herning) for at møde sine holdkammerater for derefter at køre tilbage til Herning 🙂