Mindeord fra Brande Old Boys – vedr. Peter Væsels død.

Mindeord fra Brande Old Boys – vedr. Peter Væsels død.

23.06.2017

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Peters alt for tidlige død.

Peter var Hædersmedlem i Brande Old Boys, en hæder han modtog i 2013 – på
baggrund af hans mangeårige, frivillige store indsats i foreningen.

Peter blev i 1988 valgt til Bestyrelsen første gang, faktisk inden han næsten havde Old Boys alderen.

Ti år senere var Peter så klar til at tage sin anden tørn i bestyrelsen og sidst, men absolut ikke mindst, blev han for tredje gang valgt ind i 2006.

Peter var alle årene i bestyrelsen en meget respekteret kasserer inden han i 2016 valgte at trække sig tilbage.

Peter var en person, som man altid kunne stole på – og man gik aldrig forgæves, hvis der skulle bruges hjælp. Trods det at han var kasserer var han også primus motor i en masse aktiviteter, så det er en kæmpe indsats Peter har ydet i og for Brande Old Boys.

Vores tanker går selvfølgelig i denne stund til familien. Tak for din store indsats, Peter!

Æret være Peters minde.

Brande Old Boys
Formand Torben Kjærgaard Jakobsen