Flot kamp af Brande Old Girls

Tirsdag den 20. september 2016

Brande startede som lyn og torden og allerede efter 3 minutters spil var Malene Søgaard tæt på efter hjørnespark. Og efter 8 minutters spil er Malene Søgaard og Marianne Andersen i småspil foran målet og bolden endte hos Malene Søgaard som sikkert udplacerede Sunds keeperen til 1-0.

Minuttet efter var Marianne Andersen igen på spil. Hun fandt Elsebeth Østergaard i dybden, men hendes afslutning sad desværre lige på keeperen.

Efter 13 minutters spil var Marianne Andersen med i opspillet igen. Hun fik bolden på midten og sendte en lang bold i dybden til Line Kaasbjerg Svensson. Line nåede bolden lige inden Sunds keeperen og fik med første aflevering sendt bolden ind foran mål hvor Malene Søgaard igen var på plads og scorede nemt til 2-0.

Kort efter er Malene Søgaard igen tæt på direkte fra hjørne, men desværre lige hvor keeperen stod. Sidste chance inden pausen tilfaldt Marianne Andersen. Pernille Jakobsen og Malene Søgaard små spillede inden Malene fik spillet Marianne helt fri, men afslutningen var desværre lige forbi mål. Pause stilling 2-0.

Kampen er knap i gang igen inden Brandes første chance var der. Denne gang var det Lena Jensen som blev sendt i dybden, men hendes aflevering til en fremstormede Malene Søgaard på midten blev lidt for hård og Malene nåede ikke frem til den. Men det slog nu ikke de to ud. Øjeblikket efter opfangede Lena Jensen og fik den sendt på tværs til en helt fri Malene Søgaard og hun kunne sikkert score sit 3. mål til 3-0.

Efter 7 minutters spil var der lidt klump spil foran Sunds målet og da Marianne fik sendt bolden på tværs til en helt fri Helle Lykke burde Brande nok have været på 4-0, men en feber redning af Sunds keeperen gjorde at det ikke lykkedes.

Halvvejs i 2. halvleg skete der vel nærmest et mega kommunikationsbrist i Brandes forsvar for pludselig stod der 2 Sunds spillere helt alene med Jane Sandfeld og hun var prisgivet og Sunds kunne reducere til 3-1.

Herefter følger flere store chancer. Lena Jensen fandt Line Kaasbjerg Svensson helt fri, men keeperen fik en fodparade på. Line er selv over riposten, men igen blev den pareret. Næst er Lena Jensen over den, men hendes afslutning ender på overliggeren. Kort efter er Line på den igen, men denne gang ender den på stolpen.

Kampens sidste mål startede med en lang aflevering fra Marianne Andersen til Lena Jensen. Lena fik akkurat prikket bolden forbi keeperen og sendte bolden mod et helt fri mål, men endte desværre på stolpen. Heldigvis var Line Kaasbjerg Svensson over riposten og kunne sikkert trille bolden ind i et helt fri mål til kampens slut resultat 4-1.

En flot spillet kamp hvor Sunds spillerne løb i ring om Brande damerne.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Marianne Andersen, Helle Lykke, Malene Søgaard, Elsebeth Østergaard, Camilla Mikkelsen, Mette Poulsen, Lena Jensen, Pernille Jakobsen og holdlederne Karina Kjærgaard og Gitte Holt.