Nedtur for +32 holdet i efterårs premieren.

IKAST FS VS. BRANDE OLDBOYS, ONSDAG D. 10/8-2016.

Første kamp i A-rækken +32.

Ikast kom foran kort efter dommeren havde pustet i fløjten, også var kampen ligesom i gang. Ikast var hurtige og stærke fra start, men Brande Oldboys fik presset godt igen. Holger fik bolden ud på kanten, som gav et hjørnespark til Brande Oldboys. Lars Duedahl tog sig af hjørnesparket, som Medin fik sparket ind til 1-1. Brande Oldboys kom bedre og bedre med i spillet, men Ikast var ikke sat for de var rigtig hurtige. Dette kunne tydeligt ses ved målet til 2-1, for der blev bolden simpelt spillet igennem og bolden lå bag Basse i målet. Brande Oldboys havde svært ved at få spillet til at flyde, for der manglede løb og lyd. Men Brande Oldboys kunne godt spille med og havde enkelte chancer, men Ikast sad på det meste. Ikast havde mange chancer, men man kunne også godt se de skulle i gang igen efter ferien. Spillet bølgede meget frem og tilbage med chancer til begge hold uden mål. Brande Oldboys var rigtig gode til at spille bolden rund og løbe over kanterne og det var det som fungerede bedst mod et godt spillende Ikast hold. Efter 30 minutter fik Ikast et hjørnespark, som det viste sig at det var rigtig stærke på, idet de scorede ved lidt klumpspil i feltet foran Basse. Kort efter at Brande Oldboys havde givet bolden op, lå bolden igen i nettet hos Basse. Ikast var bare niveauer bedre end Brande Oldboys på dagen efter en lang sommerferie.
I pausen skiftede Marc Serup ud, så Erik Tang, Anders ”Burger” Nielsen og Chris Husum kom ind og erstattede Søren Laursen, Brian Lauridsen og Holger.
I starten af anden halvleg var det meget lige, dog skulle Jonas Dahl fra Ikast muligvis have haft et straffespark ide Michael ”Tyr” Kristensen skubbede lidt i ryggen, men dommen dømte det heldigvis ikke. Da det ikke blev dømt, fik Chris bolden på midten af banen, hvor han skød mod mål og den endte fantastisk nok bag målmanden til 4-2. Brande Oldboys kom rigtig godt med fra starten af anden halvleg. Efter 5 minutter af anden halvleg udgik Danni Nørgaard med ondt i ryggen, hvor Søren Laursen erstattede ham. Der kom mere ro på spillet, og Brande Oldboys begyndte at spille bolden mere roligt rundt. Efter at Brande Oldboys havde haft bolden i noget tid, slog Ikast en kontra som Basse reddede flot. Efter endnu et hjørnespark til Ikast scorede de igen ved klumpspil i feltet til 5-2. Brande Oldboys prøvede også med mere direkte spil, men det udnyttede Ikast ved flot spil og en scoring til 6-2. Kort før slutfløjt kom Danni ”Smøg” Nielsen frem til en chance og fik placeret den forbi målmanden. Kampen endte 6-3 til Ikast desværre, men det var vidst fortjent.
Kampens spillere blev Smøg og Tyr med hver 3 stemmer.
Næste kamp er onsdag d. 17/8 klokken 19 på Brande stadion.