Sejr til Brande Oldboys +40 over Sunds

Mandag spillede senior oldboys hjemme mod Sunds. Holdet var på forhånd ramt af en del skader efter sidste uges hårde udekamp mod Ikast, hvor det blev til årets første pointtab efter 2-2 kampen. Kampen mod Sunds blev nøjagtig så svær som forventet. Brande var det dominerende hold og brændte en del chancer i første halvleg. Men holdet skal roses for at spille med stor tålmodighed, og troen på egne evner svigtede heller ikke, da forsvarskrumtappen, Benny Vilsborg, dukkede op efter en dødbold og headede en fortjent 1-0 sejr hjem. Denne vigtige scoring indbragte samtidig fiduspokalen. Der var flere stabile indsatser fra bl.a. Kenneth Raahauge, Brian Dahl, Steffen Eriksen, Kim Tranholm mfl., og alt tyder på en pulje sejr inden slutrunden går igang.