Tirsdag den 24. maj hjemme mod Herning KFUM

Brande kom rigtig skidt fra start da Herning allerede efter 2 minutters spil scorede til 1-0 på oplæg efter langt indkast fra Tonje Kjærgaard. Herning lagde ud med lyn og torden og kom meget hurtigt frem over banen.

Dog overtog Brande mere og mere spillet i løbet af halvlegen og havde også et par skud mod mål, dog uden held. I stedet skete det der typisk sker, Herning scorede til 2-0 efter klumpspil foran Brandes mål. Dette blev også pause stillingen.

I pausen blev Brande enige om at vi skulle spille bolden mere rundt idet der var masser af plads til det. Taktikken blev fuldt og efter kort tids spil sender Elsebeth Nygaard Gitte Holt af sted med en stikning og hun scorer sikkert til 1-2.

Spillet bølger lidt frem og tilbage og begge hold har chancer, men i Brandes mål er Vibeke Jensen en sikker skanse som selv Herning spillerne er imponeret over.

Næste mål tilfaldt Brande. Mette Jørgensen sendte en lang aflevering nede fra backen op mod Gitte Holt. Hernings målkvinde kom stormende ud og det lykkedes Gitte Holt at prikke den forbi hende til 2-2. Nu var Brande opsatte på at vinde kampen, hvilket også kan ses ved næste scoring. Ulla Laursen nærmest takler sig igennem Herning forsvaret og får sendt bolden i mål til 3-2 føring til Brande.

Ved kampens slutning får Herning desværre udlignet til 3-3 ved en fejlaflevering i forsvaret. Men alt i alt en god kamp, hvor holdet blev ved med at fighte selvom vi fik en dårlig start.

Kampens spiller blev målkvinde Vibeke Jensen. Holdet bestod desuden af Malene Søgaard, Gitte Holt, Pia Holt Kjærgaard, Dorthe Eriksen, Elsebeth Østergaard, Ulla Laursen, Mette Jørgensen og Elsebeth Nygaard. Næste hjemme kamp er den 7. juni mod Vildbjerg kl. 19.15.