Første (og eneste) hjemmekamp gav en smal sejr

Brande – Alhedens IF

I starten af kampen er der mest spil frem og tilbage, men med flest chancer til Brande. Blandt andet har Lena et godt skud på stolpen, Husum lige forbi og Line meget tæt på, men målmanden når den lige.

De næste 20 min. er det rent Brande pres, men lige meget hvad, så ville bolden simpelthen ikke i mål. Til sidst får Alheden en kontra, hvor Jane når at få hånden på et godt skud.

Anden halvleg starter igen med en masse Brande pres, her får Birgitte spillet Line fri, men igen var Alhedes målmand hurtigt, og får lige hånden på til hjørne. Ved hjørnet er Line mm fra at score, men igen ligeved. Presset fortsætter og så får Birgitte kæmpet sig frem til et straffe, men Husum rammer desværre overliggeren.

Efter endnu et godt opspil Lena og Mette imellem, får Mette endelig prikket bolden i mål til 1-0, hvilket også er kampens slutresultat. En kamp, som burde have givet mange flere mål til Brande, men en meget velspillende og hurtig målmand for Alheden var skyld i den smalle sejr.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Mette Ejsing, Anne Sørensen, Lena Jensen, Maria Husum, Mai Overgaard, Birgitte Sørensen og holdleder Dina Nygaard.