Træning, men ingen kampe foreløbig

Træning, men ingen kampe foreløbig

http://dbu.dk/nyheder/2020/maj/fodboldklubberne-kan-aabne-igen-med-corona-regler/

Så er der endelig en smule lys forude for vores elskede sport, og vi kan så småt gå i gang igen. Kampe bliver der imidlertid ingen af foreløbig, så i første omgang kan vi i BOB-regi kun tilbyde lørdagstræning med start 16/5 – og med max. 10 spillere pr. bane må det jo logisk set blive i form af five-a-side.

DBU har udsendt nogle reviderede retningslinjer, som afviger lidt fra dem, de udsendte 1. maj. De nye retningslinjer kan læses i deres helhed her:

http://dbu.dk/media/16514/protokol-fodboldens-corona-regler-07-05-2020.pdf

Udover at man naturligvis ikke møder op, hvis man har den mindste mistanke om, at man er smittet, er de centrale punkter fortsat, at man klæder om hjemmefra, medbringer egen drikkedunk, kun ”træneren” håndterer bolde m.v., ingen overtræksveste, ingen ”Handspiel”, ingen udskiftning mellem grupperne undervejs og så den, der undrer mig mest: ingen hovedstød og brysttæmninger. Men hvis det er prisen for at komme i gang igen, må vi prøve at overholde det, så godt vi kan. Det kan jo være, det ender med, at vi bliver ligeså stærke i pasningsspillet som Barcelona eller Manchester City…

Alle spillere skal desuden vaske hænder inden træning; det forestiller jeg mig kan foregå ved støvlevasken.

Personligt havde jeg da gerne set, at vi snart kunne få lov til at spille om point igen, men sådan skulle det ikke være i denne omgang, så det må vi indtil videre overlade til profferne.

Vh. Mikael