BOB+30 imod et stærkt spillende Mejrup

På en varm onsdag aften tog BOB+30 imod et stærkt spillende Mejrup hold. Sidst de to hold mødtes endte kampen 1-1 og blev spillet i særdeles højt tempo og dette skulle også blive tilfældet denne aften. Fra kampens start viste begge hold at de ville dominere i særdeleshed på midten, hvor Mejrup kom bedst fra start, hvilket resulterede i flere chancer, som BOB målmand, Morten Thomsen, dog tog sig af. Dette pres kæmpede BOB sig ud af og det gav holdet flere gode kontraer, som skulle være blevet omsat til mål, men Mejrups målmand, formåede på nærmest mirakuløs vis at komme i vejen for scoringer. Kampen bølgede frem og tilbage med chancer til begge hold, men ved halvleg stod der forsat 0-0 på trods af at BOB havde brændt som minimum 5 hundrede procents chancer, men ligeledes var det også BOB målmand, Morten Thomsen, som med flere gode redninger holdt BOB inde i kampen. 
Som så mange gange før var BOB ikke klar fra start af anden halvleg, hvilket gav Mejrup 0-1 målet, da der blev lagt et millimeter præcis aflevering ind i feltet til deres angriber som sikkert satte den ind. Dette fik dog BOB op på mærkerne, som hurtigt svarede igen med en scoring da en fremadstormende Kris Mollerup lagde en bold i dybden til den evigt kæmpende, Thomas Lund, som lagde den skrådt bagud til Lars Duedahl som spillede et – to med Allan Kjærgaard som lagde bolden mellem benene på en Mejrup forsvarsspiller ind til Lars Duedahl som smækkede den op i højre målhjørne til 1-1. BOB følte at de var med i kampen igen, men ved et Mejrup hjørne blev bolden ikke clearet og derfor var Mejrup foran 1-2. Herefter stod der Mejrup på det meste og det resulterede også i et straffe til Mejrup, da bolden ramte Stefan Nielsens arm i feltet. Morten Thomsen var dog på plads i BOB målet og med en mesterlig, akrobatisk redning ( som ikke burde være muligt at lave i hans alder) holdt han på egen hånd BOB inde i kampen. BOB tog teten herefter og pressede godt på, men grundet en kæmpe mistforståelse mellem Kris Mollerup og Morten Thomsen  blev det 1-3 til Mejrup. Dette var noget af en mavepuster for BOB, men som så mange gange som før fik vi udlignet ved et flot langskud af Allan Kjærgaard til 2-3. Med kun 5 min igen satsede BOB alt på at få endnu et mål, hvilket resulterede i, at Mejrup i stedet scorede til 2-4, hvilket også blev kampens resultat. Kampens spiller blev igen fuldt fortjent, målmand Morten Thomsen.