Damerne fortsætter det gode spil

Tirsdag d. 18 juni hjemme mod Lemming IF

BOB’s damer fortsatte tirsdag aften de gode takter, og allerede fra start stod der Brande på kampen. Efter et par løse chancer, er det Jane med et hurtigt udspark, som sende Line op af kanten, hun finder Anne, der ligger bolden ind over til Lena, der sikkert scorer til 1-0. Kort efter fanger Marianne A bolden på midten og ser hurtigt at Anne er løbet fri. Hun ligger den godt indover, hvor Line flyver frem til bolden, men desværre på overliggeren. Kort efter er Anne på spil igen, og denne gang finder hun Lena, der ligger den fladt tilbage til Marianne A, som banker den i mål uden chance for Lemmings målmand. Og Brande bliver ved med at tilkæmpe sig chancer, og lidt senere tager Anne endnu en god dribletur ind gennem feltet og skyder på mål. Målmanden får dog lige hånden på, men Marianne A er hurtig henne ved bolden, og prikker den ind. Inden halvleg får Brande scoret to gange mere, første gang via et godt opspil mellem Anne, Marianne og Lena, hvor Lena igen ender som målscorer. Brandes sidste mål sker via en hurtig omstilling, hvor Lena spiller Line i dybden, som ligger bolden ind til Anne, som sætter den ind.

Selvom Brande er foran 5-0 til pause, så holder damerne stadig koncentrationen, og efter 10 min. er det Line, som erobrer bolden på midten, dribler op gennem Lemmings forsvar og banker bolden sikkert i mål. Line spillede en rigtig stærk kamp, og tog mange gode ture i dybden, hvilket også gav en masse chancer til Brande. Næste chance er ingen undtagelse idet Lena igen finder Line i dybden, hun spiller Marianne P, og fortsætter sit løb, og får bolden igen og skyder den i mål. Brandes forsvar er gennem kampen meget stablie, og via sammenspil og overblik, er det kun et par enkelte chancer som Lemming kommer til, men disse har Jane i målet helt styr over. Lena bevarer endvidere det gode spil fra de sidste to kampe, og efter en solo tur fra midten, banker hun iskoldt bolden forbi Lemmings målmand. Sidste Brande mål sker igen via et hurtigt opspil fra Line til Anne til Lena og i mål til kampens resultat 9-0.

Kampens spiller blev en flyvende Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Marianne Penitzsch, Elsebeth Østergaard, Michele Duedahl, Camillia Mikkelsen, Anne Sørensen, Marianne Andersen, Lena Jensen og holdleder Dina Nygaard.

Kampens målscorere